En underholdende Flemming Både
Torsdag 22. august 2024 var der røverhistorier for alle pengene i InSide, Hammel, hvor Flemming Både underholdt med de "skrækkeligste" historier, krydret med musik og sang
Flemming Både havde hele salen i sin hule hånd, da han berettede om røverne fra Rold og andet godtfolk i InSides store sal, hvor et halvt hundrede forventningsfulde tilhørere var mødt frem torsdag eftermiddag, 22. august 2024.
Blandet med fængende historier og anekdoter sang Flemming Både de gode gamle viser og spillede på sin harmonika dertil, så intet øje var tørt.
Selvfølgelig blev der også indbudt til rigtig hyggelig fællessang fra de omdelte sanghæfter.
Efter kaffen var der mere underholdning, og eftermiddagen sluttede, som det fremgår af billederne, med at Karen Margrete fik publikum op af stolen til en god fælles afslutning, som det sig hør og bør.
Sidst opdateret 25.10.2024