Rundtur i Favrskov
Alle ældre tilflyttere til Ældre Sagens Hammelområde var 25. april 2024 inviteret på tur (med evt. hjælper) rundt i den østlige del af Farskov kommune.
Det blev en fantastisk tur – uden regn og med tilpas kig af solen.
De 38 deltagere kunne nyde udsigten til det forårsklædte østlige Favrskov, hvor Nils Borring på inspirerende måde fortalte om alle de små og større byer, vi kom igennem. Også om de mange virksomheder, som har valgt at placere sig i området og om kommunens planer for byggerier og klimamæssige anlægsprojekter.
Vi kom bl.a. forbi Favrskov, Bidstrup og Clausholm godser, hvor vi kunne se de flotte bygninger. Kørte forbi det højeste punkt i Favrskov, Lysnet og kom i nærheden af Ølst, hvor vi så, at hovedvejen var spærret.
Ca. 12:30 fik vi en lækker frokostplatte på Nilles Kro. Efter spisningen tog Nils guitaren frem, og vi sang ”Det er i dag et vejr” og derefter en sang, Nils havde lavet om turen, på melodien ”Alle piger er glade for sømænd”, hvor fx pigenavnene var erstattet af bynavne.
Derefter gik turen ad diverse omveje igen mod Hammel, Thorsø og Ulstrup.
Tusind tak for indsatsen, Nils.
Stor tak også til chaufføren fra Mortens Busser, der til tider havde udfordringer på de små veje.
Mvh Ellen
Sådan cirka var ruten på udturen:
Og sådan her var den planlagte hjermtur:
Sidst opdateret 25.10.2024