Søg på lokalafdelingens hjemmeside
Logo

Støt op om March mod Ensomhed i Hillerød

Hvert år går Patrick Cakirli "March mod Ensomhed" gennem Danmark for at sætte fokus på ensomhed som sundheds- og samfundsudfordring, og for at bidrage til March mod Ensomheds landsindsamling.
Vil du have en god oplevelse sammen med nye mennesker samtidig med at du får motion - og støtter et godt formål - så har du muligheden her.

Gå med os på March mod Ensomhed 2024

Når marchen i år kommer til Hillerød, støtter frivilligcentret op og går med - og vi vil rigtig gerne have flere med på turen.

MarchModEnsomhed2023 2

Vi opfordrer derfor alle lokale foreninger og fællesskaber, enkeltpersoner, familier og venner til at gå med, støtte op om det gode formål og lave en flot velkomst til vores kommune.

Vi tager imod Patrick, når han krydser kommunegrænsen til Hillerød ved Tibberuphus på Kagerupvej fredag d. 9. august kl. ca. 13.30. Her bliver der en lille pause, inden vi går videre på turen til Slotsarkaderne i Hillerød (8,5 km).

Man behøver ikke gå hele strækningen - man kan springe til og fra, hvor man ønsker.

Fællesspisning d. 9. august
Slotsarkaderne er vært for en hyggelig fællesspisning i gården mellem Slotsarkaderne og Støberihallen. Slotsarkaderne melder info om tidspunkt og tilmelding ud snarest.

Fredag 9. august: Halsnæs Rådhus til Slotsarkaderne i Hillerød - se ruten

Turen starter kl. 8.00 ved Halsnæs Rådhus og går via Helsinge til Slotsarkaderne i Hillerød.

Ca. tid Sted Afstand
13.30

Tibberuphus
Her bliver der en lille pause med kaffe/kage
8,5 km til Slotsarkaderne
4,1 km til Gadevang Kirke
14.45

Gadevang Kirke
Mulighed for at tage bus 303 hertil/-fra - busstop: Rankeskovvej (Gadevangsvej)
4,4 km til Slotsarkaderne
2,2 km til Hillerød Stadion
15.15

Hillerød Stadion
Mulighed for at tage bus 303 hertil/-fra - busstop: Stadion (Selskovvej)
2,2 km til Slotsarkaderne

16.00

Ankomst til Slotsarkaderne
Fællesspisning i gården ml. Slotsarkaderne og Støberihallen kl. XX
OBS! Tidsangivelserne er omtrentlige.
Man kan via March mod Ensomheds Facebook-side følge vandringen live og se, hvor langt de er på ruten.
Lørdag 10. august: Slotsarkaderne i Hillerød til Helsingør Rådhus - se ruten

kl. 8.00 fortsætter marchen fra Slotsarkaderne til Helsingør Rådhus, og der håber vi også, at mange vil gå med.


March mod Ensomhed samler ind til Ensomhed Danmarks landsindsamling, der hvert år støtter en særligt udvalgt organisation, som forebygger og afhjælper ensomhed. I år er valgt faldet på foreningen TUBA, som tilbyder gratis terapi og rådgivning til unge (14-35 år) fra hjem med alkohol- eller stofmisbrug.

Sidst opdateret 22.07.2024