Vågetjeneste
Vågetjenesten hjælper, hvor de pårørende har brug for aflastning. Ved at våge hos den døende skaber vi nærvær, ro og tryghed. Har du behov for en våger, eller har du lyst til at være våger, så kontakt Gitte Eibye
Det kan du bruge vågetjenesten til
Vågetjenestens frivillige giver ro og tryghed gennem nærvær. Den frivillige sidder i værelset hos den døende og opfylder behov for tavshed, samtale, læsning eller sang og tilkaldelse af hjælp.
Vågetjenesten kommer både i private hjem, og når hjemmet er en del af et plejecenter eller plejehjem. Den frivillige kan yde støtte, når pårørende har brug for aflastning, ikke kan være tilstede eller hvis der ingen pårørende er.
Alle kan benytte vågetjenesten. Det er gratis, og man behøver ikke at være medlem af Ældre Sagen.
Sidst opdateret 06.05.2022