Udflugt til Pramdragerstien
Udflugt i maj 2018
Den 17. maj 2018, i det skønneste forårsvejr kørte 55 ældre på udflugt med Ældre Sagen Hobro og fulgte i Pramdragernes fodspor.
Undervejs fortalte Egon Kristensen om Silkeborgs tilblivelse, papirprodutionen, Gudenålaksen, Tange sø, livet som Pramdrager og om den smukke natur vi kørte igennem og mm
Pausen blev holdt ved Store Troldhøj, hvor mange gik op til toppen og nød den fantastiske udsigt over Gudenådalen.
Ved Fugletårnet valgt så godt som alle at gå på Pramdragerstien hen til den historiske Svostrup Kro, hvor der blev serveret kaffe, boller og lagkage.
Vi hørte om kroens historie og der var mulighed for at se krostuerne, værelserne og vinkælderen.
Sidst opdateret 30.11.2020