Tryghedsopkald
Telefonstjernen er et tilbud til de svage ældre medborgere der ofte bor alene og isoleret i deres hjem. Familien kan bo langt væk eller er borte – det samme med venner og bekendte. I en sådan situation kan det være en tryghed, at være med i Ældre sagens Telefonstjerne, for så ringer en af vore frivillige dig op hver morgen mellem kl. 8.30 og 9.00 for at sige ”god morgen” til dig og høre, om du har det godt, og alt er som det skal være. Ældre Sagens opringere har tavshedspligt i forhold til, hvad du fortæller dem.
Når du er med i Telefonstjernen, skal du huske at give besked til den, der ringer dig op eller til Susanne Frantzen, tlf. 21 44 54 79, hvis du er bortrejst i en periode eller på anden vis ikke er hjemme en dag eller en periode.
Hvis du en morgen ikke tager telefonen undersøger Ældre Sagens frivillige årsagen hertil og sørger i givet fald for hjælp. Du har nemlig forud skriftligt tilkendegivet, hvem Ældre Sagen skal henvende sig til og som har nøgle til dit hjem.
Det er dit valg, hvem du træffer aftale med-det kan være hjemmeplejen, din familie måske en nabo.
Ældre sagen påtager sig ikke at opbevare nøgler eller i givet fald at gå ind i dit hjem.
Ældre sagen påtager sig ikke at opbevare nøgler eller i givet fald at gå ind i dit hjem.
Hvis du vil være med i Telefonstjernen eller ønsker at blive opringer - så kontakt:
Leder Susanne Frantzen, tlf. 21 44 54 79 eller
Ældre Sagen i Høje Taastrup, tlf. 29 74 57 43, irsdag og torsdag ml. kl. 10 - 12
Sidst opdateret 14.06.2024