Motionsvenner
Er du ikke så mobil, at du kan deltage i eksisterende motionstilbud i idrætsklubber, kan Ældre Sagen i Taastrup tilbyde dig motion hjemme.
Ældre Sagen har frivillige medborgere, der har været på motionsven-kursus.
Motionsvennen er villig til at komme hjem til dig en gang om ugen ca. ½-1 time og lave lettere øvelser sammen med dig. F.eks. styrketræning, gåture, bevægeligheds- og balancetræning m.m.
Nogle skavanker bliver værre, hvis man røre sig for lidt. Er du i tvivl, så tal først med din læge eller fysioterapeut om det.
Motion for de ældre er frivillig og kan ikke erstatte genoptræning.
Har du lyst og interesse i at få en frivillig motionsven til at hjælpe dig med at holde kroppen i gang, eller ønsker du at blive motionsven,
så kontakt Bendte Andersen på telefon 21 32 83 52 eller mail bendteprivat@gmail.com
Sidst opdateret 14.06.2024