Arrangementer og aktiviteter
- Alfabetisk
- Dato
Vi har fundet 33 resultater i Hørning
-
Motion
Seniortræning hos Hørning Fysioterapi
Træningen varetages af en fysioterapeut. Der tages hensyn til individuelle skavanker, og øvelserne varieres efter niveau. Holdet træner i forårsssæsonen fra uge 2 til og med uge 26. Sæsonen er forlænget, så du får et par måneders ekstra træning. Vi har hold 4 dage om ugen.
-
Spil
Petanque
Vi spiller hver tirsdag kl. 10.00 på grusbanerne Bag Hørning Idrætscenter.
-
Spil
Bordtennis
Hold både kroppen og hjernen i form med bordtennis og ha' det samtidig sjovt. Der er ingen fysisk belastning, men man kan stadig få sved på panden. Alle kan være med, da spillet kan varieres i tempo og intensitet. Det sociale vil også være en stor del af spillet.
-
Spil
Senior Dart
Kunne du tænke dig at spille dart? Så har du nu muligheden gennem ÆldreSagen. Kom og få nogle gode timer sammen, uanset om du er nybegynder eller øvet. Ingen tilmelding – bare mød op. Sidste gang før Jul 18. december 2024 - vi starter op igen 8. januar 2025.
-
Motion
Traveture
Vi går på stien omkring Hørning samt de nye stier, henholdsvis langs Jeksen Bæk eller gennem Bjertrupskovene.
-
Motion
Gåture
Gåture i samarbejde med Motions Cafeen. Vi går korte ture på 3 - 4 km. i roligt tempo med korte pauser undervejs.
-
Sang
02/01-25: SYNGSAMMEN - Aarhus Synger Sammen
I år åbner vi 2025 sæson med et brag af en musisk rytmisk fest. Vi får besøg af værterne for Aarhus Synger Sammen: Louis Mogensen, Steffen Jonassen og Jesper Moesbølsom foruden vores flygel selv medbringer trommer og guitar.
-
Rejser og ture
08/01-25: Infomøde om turen til Polen
Sørens Rejser kommer og holder informationsmøde om turen til Polen fra den 20. til den 24. januar.
-
Motion
08/01-25: Vandretur True Skov
Så tæt på Århus og alligevel er du i en anden verden. En anden og grønnere verden, hvor eg, bøg og ask dominerer. True skoven er en ny skov, fra 1994 – men træerne er for længst vokset så høje, at stemninger er mere skov end mark og by. Størstedelen af True Skov blev plantet på gammel landbrugsjord.
-
Foredrag og møder
13/01-25: Den 3'die alder
Foredraget med Hanne Faldborg afdækker, at kroppen bremser for nytænkning. At sindet ikke er omstillingsparat. Det kan krop og sind blive! Under foredraget får alle nemme værk-tøjer og nye vinkler til at gøre den tredje alder til livets bedste.
-
Foredrag og møder
15/01-25: "Pårørende Café"
Møde for pårørende til demente onsdag den 15. januar kl. 10.00-12.00 i Sognegården, lokale 4. Vi mødes et par timer til en kop kaffe og en snak om hvordan det er at være pårørende, samt deler erfaringer med hinanden.
-
Rejser og ture
20-24/01-25: Endnu en gang går turen til Kolobrzeg
Tag med på en fantastisk rejse til Polen, hvor vi nyder roen, hinandens selskab og den hyggelige by Kolobrzeg. På Hotel New Skanpol findes en lækker spa afdeling, Skanpol Beauty SPA & Wellness fordelt på 2 etager med flotte behandlingsrum, behagelige mas-sagesaloner, fitnessrum m.m.
-
It
It-Cafe
Vi tilbyder hjælp med flere af de udfordringer, du måske støder på i hverdagen, hvad enten det drejer sig om: e-mail, Netbank, e-Boks, Borger.dk på pc, mobil, tablet m.m.
-
Rejser og ture
30/01-25: Infomøde om turen til Prag
Sørens Rejser kommer og holder informationsmøde om turen til Prag fra den 5. til den 9. Maj.
-
Sang
06/02-25: SYNGSAMMEN - Margrethe Debel
Også i denne sæson får vi besøg af Margrethe Debel. Margrethe skriver selv at hun er ”en energisk og ambitiøs musikalsk leder, som med sin medrivende karakter og sit sprudlende humør inddrager sine medmusikere i en spændende musikalsk proces hvor kvalitet og fællesskab er i højsædet".
-
Motion
12/02-25: Vandretur Lyngbygård Ådal
Sporet ved Herskind. Sporene i Lyngbygård Adal ligger mellem Herskind og Sjelle mod nord og Galten - Skovby mod syd. Turens længde ca. 10 km, og den starter ved Hertha Levefælleskab, hvor almindelige mennesker og udviklingshæmmede bor sammen i et berigende og givende fælleskab
-
Foredrag og møder
17/02-25: Fra Vorbasse til Christiansborg
Henrik Dam beskriver hverdagen som MF'er, minister og Formand for Folketinget. Han komme ind på den udvikling der er sket i de godt 30 år, han var medlem af Folketinget. Herunder pressens rolle og effekten af nye sociale medier for det parlamentariske arbejde.
-
Sang
06/03-25: SYNGSAMMEN - ANNE MEYER
Vi byder Anne Meyer velkommen til hendes 5. sæson hos os. Anne er uddannet musiklærer fra det jyske Musikkonservatorium. Hun spiller klaver og basun og har stor erfaring som bl.a. kordirigent, bigband musiker og sanger.
-
Foredrag og møder
10/03-25: Årsmøde
Årsmøde i henhold til vedtægterne.
-
Motion
12/03-25: Vandretur Anebjerg Skov og Fruering.
”Ny skov giver liv og rent vand ved Anebjerg”. Lad os tage et tjek på den forholdsvis nye skovrejsning, et større offentligt naturområde i det nye byvækstområde mellem Højvangen og Stilling/Gram. Skoven skal beskytte grundvandet og reducere udvaskning af næringssalte til Skanderborg Sø - Gudenåen.
-
Underholdning
17/03-25: Musikalske hits
Flyv med, når den tidligere pilot Flemming Gammelholm (kendt fra DR og DK4) agerer musikalsk rejseleder. Fra det danske kommer man ikke udenom afdøde ikoner som Kim Larsen, Bamse, John Mogensen, Otto Brandenburg, men også nulevende kunstnere får en sang med på vejen.
-
Rejser og ture
20/03-25: Heldagstur Lillebælt rundt
Vi oplever den fantastiske fynske natur, idylliske landsbyer med bindingsværkshuse samt sejler med 2 små færger. Vi kører ad mindre veje over Svinø, forbi Sophienlyst Slot til Bøjden tager vi med færgen til Fynshav, hvor vi nyder en 2 retters middag.
-
Sang
03/04-25: SYNGSAMMEN - Jacob Tyberg
Vi byder for 4. gang på et glædeligt gensyn med Jacob Tybjerg. Vi glæder os til en aften i Jacobs selskab med musikalsk kunnen på højt plan og lune humor. Jacob Tybjerg er til daglig lærer på Uldum Højskole og har desuden gennem de sidste mange år holdt rigtig mange foredrag om musik og sang.
-
Motion
09/04-25: Vandretur Gl. Ry – start ved Sankt Sørens Kirke.
Bornlundstien: Starter i Ry ved Sct. Sørens Kirke. Stien skulle være resterne af en gammel middelaldervej. Vi går mod øst og kommer til højdepunktet Langebakke med udsigt til Gudenåen og Mossø.
-
Foredrag og møder
28/04-25: Foredrag af Louise Brandstrup
Mennesker er verdens mest sociale pattedyr, som kun udvikler sig i selskab med artsfæller. Følelsen af at tilhøre en flok er en betingelse for at trives – igennem humoristiske fortællinger bliver vi klogere på, hvorfor det er sådan fat med os, og hvordan vi kan bruge det, hvis vi vil have det bedre
-
Sang
01/05-25: SYNGSAMMEN - Marianne Villadsen
Marianne er efterhånden blevet fast inventar hos os i Hørning og det er vi rigtigt glade for. Marianne er uddannet organist og musikleder og er en fremragende pianist. Hun har et meget aktivt virke, hvor hun til daglig er organist i Tilst Kirke.
-
Rejser og ture
05-09/05-25: 5 dages bustur til Prag
På denne busrejse skal vi bl.a. se de historiske bygninger, hyggelige og romantiske gader, forgyldte tårne og kirkekupler og sejle på Moldau. Alle seværdigheder er indenfor gåafstand. Vi bor på det dejlige centrale Botel Admiral, som er beliggende i vandkanten af floden Moldau.
-
Motion
14/05-25: Hampen Sø, Thorup Sø og Palsgård Skov
Dejlig rundtur om Hampen Sø med en ca. længde på 10,5 km. Undervejs kig til den smukke Thorup Sø, en § 3-beskyttet sø. Vandtilførselen stammer fra små kildevæld og indsivende overflade- og grundvand. Thorup Sø er en vigtig ynglelokalitet for bl.a Toppet Lappedykker. Et smukt sted for madpakkepause.
-
Foredrag og møder
19/05-25: Finn Nørbygaard - KRÆVER TILMELDING
”Godt vi blev ældre…” er titlen på Finn Nørbygaards foredrag målrettet seniorer. Med udgangspunkt i Finn Nørbygaards begivenhedsrige liv (hvor han nu selv er trådt ind i senior-alderen), leverer Nørbygaard et underholdende foredrag, der byder på både grin og refleksion.
-
Motion
11/06-25: Silkeruten
Silkeruten er en 12 km. lang Natur,- Kultur og Oplevelsessti, der omkranser det centrale Silkeborg. Den starter ved Odden mod nord, går langs søfronten og forbi havnen til de to søbade og videre ind i Vesterskoven. Ruten fører gennem smuk natur, historiske attraktioner og kulturelle perler.
-
Rejser og ture
12/06-25: Heldagstur til Mandø
Vi kører sydpå til et passende sted, hvor vi får kaffe og et rundstykke fra bussen. Derefter fortsætter turen forbi Ribe og videre til Vester Vedsted. Her skal vi med Mandøbussen. Turen varer ca. 45 min. Mandøbussen kører igennem Danmarks største Nationalpark Vadehavet.
-
Motion
13/08-25: Funder Ådal og Hørbylunde Bakker
Funder Ådal er et enestående og bevaringsværdigt område, der udgør et meget stort og sammenhængende naturområde. Funder Å udspringer ved den genskabte Bølling Sø, løber mod øst gennem tunneldalen og ud i Ørnsø ved Silkeborg.
-
Sprog, film og litteratur
Læseklubben ÆL-SA **ALLE PLADSER BESAT - VENTELISTE**
Vi mødes kl. 10 1'ste torsdag hver måned fra september til april, første gang udleveres månedens bog, som vi så snakker om efterfølgende måned, hvor næste månedes bog udleveres osv. - I øjeblikket venteliste, så ring til Marianne og bliv skrevet op.