Søg på lokalafdelingens hjemmeside
Logo

05. oktober 2021: Åletur Munkebo Kro

Den 5. oktober mødte 54 veloplagte seniorer op ved Sognegården for at tage på tur til Munkebo Kro til den årlige åletur.

Efter morgenkaffe, rundstykker og for nogle en enkelt bitter på rastepladsen ved Skærup fortsatte turen ned over den gamle Lillebæltsbro og vi kørte ind i området omkring Hindsgavl Gods, hvor det oprindelig var meningen kaffen skulle være indtaget for at nyde den skønne udsigt her.
Men pga brand kunne det ikke lade sig gøre, så i stedet nød vi turen gennem godsets område og så en masse vildt.

Omkring middagstid nåede vi frem til Munkebo Kro – en virkelig smuk kongelig privilegeret kro – hvor vi fik serveret ål ad libirtum – meget veltilberedte i rigelig mængder, hvilket kunne ses på tallerknerne efterfølgende med fiskeben i større mængde.

Alle spiser jo ikke ål – så her blev der serveret wienersnitzler med tilbehør.

Og det var virkelig skønt med en kop kaffe efterfølgende.

Før afrejse gav kroejeren os indblik i kroens historie.

Herefter gik turen igen mod Jylland - og efter det gode og rigelige måltid tog mange sig en lille lur.

Efter en kort pause til at få strakt benene gik turen videre mod Hørning, som vi nåede sidst på eftermiddagen.

Sidst opdateret 06.10.2021