Det var med spændt forventning, der blev set hen til dette arrangement. Der havde nemlig vist sig en betydelig forhåndsinteresse for det, da flere havde henvendt sig til bestyrelsen med forespørgsel om, hvorvidt det var muligt at forudbestille plads, hvilket det desværre ikke er i Sognegården. Men vi lukker så mange ind, som der er givet tilladelse til af brandmyndighederne, nemlig maksimalt 140 personer. Så mange kom der dog ikke – måske på grund af det fine solskinsvejr – men der kom dog i alt 84 tilstede for at være en del af et festligt arrangement. Det var så også en tangering af den hidtidige sæsonrekord.

Og det blev da også en rigtig god fest, hvor Lis Rytter og Gudrun Wisler i første afdeling optrådte med glade sange fra 50’erne og ”Bakkens Hvile” iklædt festlige og farvestrålende kostumer, så der stort set kun manglede de skummende fadøl, før man kunne føle sig hensat til Bakkens Hvile. Og jo, repertoiret bestod også af de noget frivole sange fra dengang, kædet sammen af Lis Rytters fortællinger og anekdoter. Måske/måske ikke selvoplevede, men hovedparten ligesom viserne bevægende sig omkring eller under bæltestedet. Og der blev grinet og klappet meget og sunget med på de kendte sange. Efter kaffepausen gjaldt det så viser og sange fra 60’erne og 70’erne, og nu havde damerne brugt noget af pausen til at klæde om til kostumer, der stadig var flotte, men mere passede sammen med disse årtier. Stadig var det smukke og festlige sange i en skøn blanding og med en fornøjelig sammenkædning.

Jo, det blev et par fornøjelige timer i Sognegården. Og flere af tilhørerne sagde da også som afskedssalut: ”Dem kan I da godt invitere herud en anden gang”.