Efter en kort sommerpause var der igen inviteret til et spændende arrangement i Sognegården. Denne gang et foredrag om et så anderledes emne som at leve blandt og med vagabonder. Det havde fanget interessen hos i alt 99 personer, der mødte op fulde af forventninger. Som det erindres af bestyrelsesmedlemmer, der har været med i flere år, må det anses som absolut rekord for antal af deltagere til et foredrag.

Carla Osborg er uddannet socialpædagog, men for at kunne få det endelige bevis herpå, manglede hun at fremlægge en hovedopgave. Hun havde håbet, at hendes arbejde i faget i nogle år kunne erstatte dette krav, men desværre ikke. Hun fik derfor ideen om at lave hovedopgaven ved at leve som vagabond i en periode. Opgaveemnet blev godkendt og gennemført i en periode på 9 måneder i årene 1990-91, hvor hun levede som vagabond og beskrev vagabondernes levevis og indbyrdes forhold, samt skrevne og uskrevne regler. Hun gennemførte perioden uden at drikke spiritus, da hun fik ”vennerne” overbevis om, at hendes mave ikke kunne tåle det.

Hun fortalte om mange af de anderledes typer, hun mødte undervejs, samtidig med at hun viste billeder af personerne og anderledes hændelser. Der var billeder af forelskede par, hvoraf den ene måske boede i lejlighed. Og enkelte af dem blev gift, men giftermålet varede som regel kun til foråret efter, hvor forårssolen trak vagabonden ud på landevejen igen.

Af markante hændelser kan nævnes en aften på en markedsplads, hvor Carla Osborg var kommet lidt for sent væk fra pladsen i forhold til de øvrige vagabonder. D a blev hun passet op af 3 lidt for truende civile. Da de nærmede sig Carla Osborg lidt for meget, dukkede der fra det skjulte en lille flok vagabonder op og hjalp hende ud af kniben. Der var stor indbyrdes hjælpsomhed.

Regel nummer 1 for vagabonder er, at du ikke må stjæle, da det ellers er for svært at snakke sig til en overnatning på et høloft eller lidt mad. Det glemte en ung 23-årig vagabond på et tidspunkt, hvor han så en smuk blomst i en have i Løgumkloster. Han fik frataget sin nyerhvervede hundehvalp, som han var meget glad for. Hans jakke med emblemer blev brændt på en græsmark og efterfølgende fik han læstelige klø af en flok af de øvrige vagabonder, og det i et omfang så der af nogen blev sendt alarm til politiet, der da også dukkede op med 2 mand, der kiggede på lidt på optrinnet, men i øvrigt uden at gøre mere ved det, da det var normalt at vagabonderne fik lov at klare den slags indbyrdes. Carla Osborg ved ikke, om den unge mand klarede det.

Undervejs blev der sunget 4 sange med relation til foredragets emne, nemlig ’Jeg er ikke som de andre’, ’Den gamle skærslippers forårssang’, ’Himmelhunden’ og ’Jeg er sigøjner’.

Da Carla Osborg forelagde det fulde projekt for censor og dommer fik hun karakteren 13.

/sks