Søg på lokalafdelingens hjemmeside
Logo

14. september 2023 - Flemming Både

Underholdning af Flemming Både med sang og musik af Flemming Bamse Jørgensen

Den 14.sept. mødte 100 personer op i sognegården for at høre Flemming Både fortælle om Flemming Bamse Jørgensen.

"Bamse" var adopteret af en familie i Viby som hentede ham på Hadsten Børnehjem og han havde lidt udfordringer i sin barndom med skolen. Han var tidlig blevet interesseret i musik og det havde faderen svært ved at acceptere, idet han ønskede at Flemming Bamse skulle overtage hans virksomhed Viby Gummivarefabrik på et tidspunkt. Hvis han endelig ville spille skulle det være klassisk musik og det var ikke lige den genre Bamse ønskede at spille.

Han kom i lære på  Højbjerg maskinfabrik og tog en uddannelse som maskinarbejder, men har ikke brugt den.

Bamse startede sin karriere som bassist ved Baronerne, men blev senere forsanger. I 1972 dannede han orkestret Bamses venner.

Flemming Både havde et sanghæfte med, med  nogle af de mest kendte sange, som han spillede til og vi alle  kunne synge med på.

Bamse var meget glad for at se fodbold og var på stadion og se alle AGF`s hjemmekampe, selv da hans søn blev født var han til fodbold.

En anden stor interesse var at spille whist, når Bamse og vennerne skulle på turne foregik det altid med kortspil i bussen.

Flemming Både fortalte mange anekdoter om Bamse, som døde den 1.jan, 2011.

Sidst opdateret 22.09.2023