Søg på lokalafdelingens hjemmeside
Logo

11. oktober 2023 - Vandretur Mols Bjergruten

Lad det være sagt: Vejret var lidt fjernt fra solskin ….. og dog fik vi kun en enkelt kraftig regnbyge.

Som altid fælles kørsel fra Hørning Station. Denne gang med 47 deltagere.

Udgangspunkt for dagens vandretur på Molsstien var Femmøller ved P-plads. Her mødtes vi med vores guider Karen og Henning, som hvert år planlægger en tur for os i dette skønne landskab.

Det første stykke gik vi på Den italienske Sti, den ældste vandrerute i Mols Bjerge, der passerer gennem meget kuperet terræn med smuk udsigt og høje cypreslignende enebær.

Vi fortsatte frem mod Øvre Strandkær, Naturstyrelsen besøgscenter, hvor vi spiste vores madpakker ved de udendørs bordebænkesæt. Vi gjorde holdt ved Tørvemosehuset, hvor Karen gav en beskrivelse af ”et rigt liv trods fattigdom”. Her var hverken indlagt lys eller vand.

Turen fortsatte gennem et dejligt varieret landskab og en smuk dal, en del af den gamle kirkesti mellem Agri og Femmøller.

Vel tilbage efter en tur på ca. 11 km blev der som altid afleveret honningglas og handlet ved bagagerummet.

Sidst opdateret 14.10.2023