Søg på lokalafdelingens hjemmeside
Logo

22. maj 24 - 1 dags tur til Fanø

Den 22. maj stod 54 pensionister klar til turen til Fanø.

Med afgang fra Sognegården gik det sydover til Esbjerg, hvor vi undervejs fik formiddagskaffe og rundstykker ved bussen.

På Havnen stod vores lokalguide klar, og så gik snakken livligt.

Han er helt fantastik vidende om både Esbjerg og Fanø, og kunne fortælle det hele på en meget livlig og inspirerende måde.

Vi kørte først til Sønderho, hvor vi besøgte kirken og så lidt af byen, og derefter var det tid til frokost, som blev indtaget på Fanø Bad i form af en buffet.

Derefter fortsatte vi til fods gennem Nordby, hvor vi først så Realen (men ikke Johnny Madsen) og fortsatte så gennem byens strøg med de smukke gamle huse med stråtag.

Pludselig var det tid til hjemturen hvor vi sejlede med en el-færge.

På vejen hjem var der tid til eftermiddagskaffe med kage.

Alle var enige om, at det virkelig havde været en dejlig tur.

Ingolf Gyldenvang

Sidst opdateret 29.05.2024