23. oktober 2024: Åletur og Lille Vildmose
Den 23.10. 24 kl. 8 kørte 2 busser fra Sørens rejser med 103 personer på ældresagens årlige Åletur, som i år gik til Lille Vildmose og Skivum krat.
Vejret viste sig fra den fine side med sol, så vi kunne nyde solopgangen og efterårsfarverne i naturen.
Formiddagskaffen fik vi på en rasteplads nord for Randers, derefter kørte vi til Lille Vildmose, hvor en guide steg på hver bus og kørte med os rundt i området. De havde stor viden om området og var en rigtig gode fortællere. Vi gjorde stop ved brandvagtstårnet og kunne gå derop og se over området, men desværre fik vi ikke elgene og krondyrene at se. Guiden fortalte, at ulven var set i området.
Vi gik en tur på plankestien og kunne mærke mosens gyngende grund. Det er et fantastisk naturområde og med et rigt fugleliv.
Der var desværre ikke tid til at komme ind og se udstillingen på besøgscentret.
Derefter gik turen til dagens højdepunkt, stegte ål på Skivum krat ved Nibe. En hyggelig restaurant som startede som en skovpavillion i 1875 og er blevet udbygget og renoveret gennem årene, så der var plads til 300 pers.
Vi fik nogle gode ål med stuvede kartofler og rødbeder og agurkesalat til – dem der have bestilt Wienerschnitzel kunne heller ikke klage over maden.
Derefter kaffe til at køre hjem på, måske skal vi huske småkager næste år, som nogle efterlyste.
Sidst opdateret 31.10.2024