11. december 2024: Hørningstien og Julefrokost
Igen stor tilslutning, 59 i alt. En hård kerne er med hver gang, men der kommer også nye til gruppen "VANDRETURE", som arrangeres under Ældre Sagen i Hørning med Aksel Bang i spidsen.
Hørningstien har fået tilpasset sit stisystem i den vestlige ende og den blev en del af dagens tur på ca. 9 km. Stien langs Sommerbækken har fået et nyt forløb, lidt væk fra bækken og er dermed blevet mere tør at færdes på. På nordsiden af Skanderborgvej går stien gennem det nye rekreative område anlagt i tilknytning til Hvidkilde industriområdet. Et spændende tiltag, som giver lokale beboere gode muligheder for aktiviteter året rundt.
Dagens arrangement blev sluttet af med en herlig julefrokost på Perronen i Hørning.
Billeder og tekst: Leo H. Jensen
Sidst opdateret 12.12.2024