Søg på lokalafdelingens hjemmeside
Logo

Kunne du tænke dig at deltage i forskning i hørelse?

Eriksholm mangler testpersoner både med og uden hørelse.
Læs med her, hvad Eriksholm fortæller om, hvordan du bliver testperson hos dem.

På Eriksholm Research Centre i Snekkersten arbejder omkring 40 forskere hver dag for at forbedre livskvaliteten for mennesker med høretab.

Vi forsker i hvordan mennesker hører, hvad vi hører, og hvordan vi kan give mennesker, der bruger høreapparater, bedre mulighed for at høre mere af dét, de gerne vil, uden at blive forstyrret af de lyde, de ikke har brug for.

For at kunne gennemføre vores mange lytteeksperimenter har vi brug for testpersoner. Uden dem kan vi ganske enkelt ikke lave forskning, for vi har brug for at kunne måle effekten af de små og større forandringer, vi tror kan gøre en positiv forskel for brugere af høreapparater.

På Eriksholm vil du møde søde og dygtige forskere og audiologer, og du vil få indblik i spændende forskningsprojekter af stor betydning for fremtidens hørebehandling.

Helt aktuelt søger vi testpersoner, der opfylder følgende kriterier:

  • Du er yngre end 71 år.
  • Du har enten et mildt til moderat høretab eller intet høretab.
  • Du er ikke bruger af psykofarmaka (f.eks. antidepressiva, midler mod angst, eller sovemedicin), da disse påvirker f.eks. pupilstørrelsen og arbejdshukommelsen.
  • Du betragter dig selv som en habil bruger af moderne teknologi, i særdeleshed smartphones og apps.

Skulle du være interesseret i at blive testperson hos os, så kan du ansøge ved at følge dette link: Bliv testperson (eriksholmforskning.dk)

Vi håber at høre fra dig.

 

 

 

Sidst opdateret 14.08.2024