Søg på lokalafdelingens hjemmeside
Logo

Årsmøde 2025

Torsdag d. 13. marts blev der afholdt et velbesøgt Årsmøde i Laden. Formanden bød velkommen og gav straks ordet til formanden for Senior rådet (tidligere Ældrerådet) Birthe Ahle, der orienterede om deres arbejde for ældre i Holstebro Kommune og opfordrede til at stille op ved det kommende valg. Derefter blev konsulent i Ældre Sagen Torben Færch valgt til dirigent. Han gav ordet til formandens beretning, og herefter fulgte beretninger fra de forskellige udvalg. Alle beretninger blev godkendt og blev fulgt af årsregnskabet, der også blev godkendt uden bemærk ninger. Ingen indkomne forslag, og så fulgte valg af Bestyrelsen, som konstituerer sig senere. Valgt blev Nina Dalby, Ellen Jensen og Henry Rasmussen for 2 år, mens Else Nygård og Peter Møller Pedersen valgtes for 1 år og ligeledes Normann Petersen, der erstatter Ole Lund Nielsen, som udtræder af bestyrelsen.Som 1. suppleant valgtes Poul Erik Dam Nielsen og 2. suppleant blev Rita Gade, begge for 1. år. Da der ikke var nogen emner under eventuelt, blev Ole Lund Nielsen takket for sit  gode arbejde i bestyrelsen og også den afgående bestyrelse blev takket for deres store arbejde. Herefter afsluttede dirigenten mødet og smørrebrødet kunne serveres. Til slut serveredes kaffe og småkager, og formanden kunne sige tak for en god aften.

null

Sidst opdateret 18.03.2025