Søg på lokalafdelingens hjemmeside
Logo

Frivilligudflugt 2024

Onsdag d. 29. maj gik årets udflugt for frivillige i Ældre Sagen Holstebro til Hvidsten og den berømte kro. Der var kaffe og rundstykker i solskin, som chaufføren havde lovet, og derefter videre til Hvidsten Kro, hvor vi samlede vores guide Hans Nejsum op. Vi kørte til kirken, hvor guiden fortalte om Steen Steensen Blicher, der var præst her. Vi så dåbskanden, der var doneret af Niels Kjær fra Hvidstengruppen. Derefter kørte vi forbi Mustard Point, som var navnet på det nedkastningssted, hvor Hvidsten-gruppen modtog de illegale forsendelser af våben og enkelte agenter. Nu var vi sultne og tørstige, så kursen blev sat mod kroen. Her fortsatte guiden med at fortælle, indtil den berømte æggekage blev serveret. Som det fremgår af billedet fra haven, dyrkede kroen flere rækker purløg i Haven. Der var også tid til at se museumsgenstandene rundt omkring kroen, inden vi sluttede med kaffe og lagkage. Herefter gik turen hjem mod regnvejret, som vi havde været forskånet for på hele turen. Det var en meget vellykket tur.

Sidst opdateret 10.06.2024