MitID-appen fjernes fra ældre enheder af SmartPhones/IPhones/Tablets/IPads
-appen opdateres jævnligt med nye sikkerhedstiltag og fejlrettelser, f. eks. scanning af QR-koder, når man godkender med MitID. Denne meget vigtige funktion er ikke indeholdt i den version af MitID-appen, der udfases 28. maj 2024.
De fleste af jer anvender i dag den nyeste version af MitID, og vil derfor ikke blive påvirket af, at den gamle MitID-app forsvinder, men vi ved at flere af jer i ”bedsteforældregenerationen” har overtaget ældre enheder fra børn eller børnebørn, så I har måske en så gammel enhed, at jeres MitID-app vil forsvinde den 28. maj 2024.
Nu kommer det tekniske med de ældre modeller:
Det er styresystemet på din enhed, der afgør om du har en ældre model, men først:
Hvad er det for enhed du har: Apple eller et andet mærke?
- Apple/IPhones og IPads har et styresystem, der kalder iOS. Er dit styresystem ældre end iOS 15 (altså 14 eller mindre) forsvinder din MitID app den 28. maj 2024.
- Andet mærke/SmartPhone og Tablets har et styresystem, der hedder Android. Er dit styresystem ældre end Android 9 (altså 8 eller mindre) forsvinder din MitID-app også den 28. maj.
Hvor finder jeg udgaven på mit styresystem?:
På alle enheder skal du trykke på Indstillinger (Tandhjulet). Herefter skal du på:
- Apple/IPhones og IPads rulle ned til: Generelt. Herefter: Om. Her fremkommer softwareversionen.
- Andet mærke/SmartPhone og Tablets rulle til: Om telefon/Om enhed og her finde Softwareoplysninger.
Hvad nu, hvis din enhed er en ældre model?:
Så er der to muligheder:
- Beholder du din nuværende enhed, kan du få en gratis MitID kodeviser eller kodeoplæser. Her skal du på Borgerservice. IT-Caféen kan også hjælpe dig med det.
- Køber (eller skifter) du til en nyere enhed kan den opdaterede MitID-app installeres på denne enhed. Det kan IT-Caféen også hjælpe dig med.
Digitaliseringsstyrelsen meddeler, at brugere med ældre modeller bliver orienteret direkte via Digital Post/Fysisk brev om MitID-appen, så vær opmærksom på om du får en sådan henvendelse.
Skal du have hjælp til MitID-appen eller har du i øvrigt IT-problemer, så kontakt:
IT-Caféens Hotline på tlf.: 4950 5755.
her bliver du viderestillet til en IT-frivillig – også i sommermånederne.
Sidst opdateret 04.05.2024