Formanden har ordet
Formanden har ordet, 2. halvår 2024
Vi kom rigtig godt i gang, straks i det nye år med alle vores aktiviteter, samt vores nyhed Billard.
På grund af succes med Billard, prøver vi med endnu en nyhed, denne gang Petanque. Jeg vil undersøge interessen til vores medlemsmøde 1. august, i Brohuset fra kl.12.15. Se meget mere inde i bladet
Der kommer betydelig flere til vores medlemsmøder end tidligere, det er selv- følgelig grundet et rigtigt godt sammensat program.
Skal jeg nævne en, må det være højdespringeren,” En kriminaltekniker arbejde i politiets tjeneste”, som tiltrak 147 medlemmer. Det er det højeste antal, vi nogen sinde har været til et medlemsmøde, men der er plads flere.
Om vores ture, har Sofiero blomsterpark /Kullen været den tur, der har haft den største tiltrækning og blev derfor også udsolgt på dagen ved lodtrækning, 57 billetter blev solgt. Men de øvrige ture har der også været stor interesse for, men her er reglen ikke nødvendigvis, at vi får udsolgt på dagen, men at vi får som regel udsolgt efterfølgende, ved at vores medlemmer tager et telefonopkald til turlederen for at få en status om turen er udsolgt.
Det er vores aktivitetsudvalg der arrangerer medlemsmøder og ture, i dette udvalg kunne vi godt bruge en til to mere. Den 1. august til medlemsmødet kl. 12.15, sidder Kirsten Elbek for at få en samtale med dem der har lyst om opgaven som frivillig i aktivitets udvalget.
Vi har sammen med seniorrådet afholdt 2 topaktuelle temamøder i år med succes, Det er noget vi vil forsætte med 1 til 2 gange årligt. Det er møder, der ikke nødvendigvis kan blive annonceret i bladet, på grund af et aktuelt emne og hastigheden for afvikling. Følg venligst hjemmesiden og følg med på Facebook (Ældre Sagen Ishøj) samt sidste nyt fra formanden på vores medlemsmøder.
Efter vores bestyrelse seminar besluttede vi igen at vi IKKE ville sætte
priserne op resten af 2024 på månedsture, medlemsmøder, øl og vand. Samt at alle vores aktiviteter forsat er gratis at deltage i. Vi afholder også en frivillig fest igen i feb. 2025
I februar 24 inviterede vi alle vores frivillige til fest i Brohuset med hygge rigtig god mad og underholdning for 92 frivillige deltog ud af de 112 mulige.
Brohuset er under ombygning (etape 3) hvad betyder det for os? Der kan opstå støj og støv under ombygningen. Det får ikke direkte indflydelse på de rum vi benytter i dagligdagen. Ombygningen vil foresætte i 2024 og 2025.
Der er noget der bliver talt rigtig meget om nu, og sikkert også det nærmeste år, det er indførelsen af ældreloven, og når vi føler, at vi ved noget konkret, vil vi så indkalde til et Temamøde i samarbejde med seniorrådet.
Personligt er jeg optimist, jeg tror på forbedringer på flere områder der omhandler de ældre borgere. Men der er også mange udfordringer, som vi må se om vi kan få has på. Jeg tror at det vil tage tid, før vi kan sige hurra vi er i mål.
Formandens sure opstød: Det er ærgerligt at jeg hører fra nogle af vores medlemmer at de ikke kommer til vores medlemsmøder og heller ikke deltager i køb af ture.
Årsag: At man har fået at vide, at man skal stå i kø i halve og hele timer. Alle der kommer til vores medlemsmøder ved, at det ikke passer, vi har ingen kø og ikke haft det de sidste 2 år. Vi tager gerne mod kritik, men sladder er alt ødelæggende.
Til dem, der ikke har været nede til medlemsmøde, kom ned og besøg os, foredrag/musik i 2 timer, kaffe og brød pris for medlemmer kr. 20 husk medlemskort
Bestyrelsen vil ønske alle vores medlemmer og frivillige en rigtig god sommer, tak for jeres opbakning
Sidst opdateret 17.07.2024