Formanden har ordet
Straks i august påbegyndte de fleste af vores aktiviteter, undervisningen startede i september. Vi havde en ny aktivitet med for første gang Petanque. En herlig aktivitet som alle kan deltage i, selv om man ikke har prøvet det før, kan man deltage. Reglerne kommer man hurtig ind i, og så får man motion, sammen med nogle meget hyggelige medlemmer. Jeg taler af erfaring da jeg selv spiller med, når jeg har tid. Vi spiller på banen nede bag ved Kærbo. Der er plads til flere. Læs mere i bladet.
Vores medlemsmøder er bare en succes den første torsdag i måneden, der møder 80- 110 medlemmer op i Brohuset. Der er ingen faste pladser og der er plads til alle, og der er plads til flere, ingen går forgæves. På vores medlemsmøder har vi salg af udflugt til den følgende måned (se medlemsbladet). Prisen for medlemsmøder er forsat 20 kr. det er inkl. Kaffe, brød og underholdning. Ingen tilmelding husk medlemskortet.
Vi forsætter også med ½ dags ture til en pris på kr. 200 inkl. Spisning, kr. 100 uden spisning. Det er nok sidste blad vi kan holde denne pris. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at afdelingen giver et større tilskud til alle vores ture.
Det er absolut ikke altid at vi får udsolgt vores ture på salgsdagen, så har du ikke mulighed for at komme på salgsdagen, så ring til den person der arrangerer turen efterfølgende, for at høre om der er pladser tilbage.
På vores heldagstur har vi sat prisen op, i det blad du sidder med, ud fra at der har været prisjustering opad på alt de seneste år, og især på vores lange ture hvor vi skal betale for bus, restaurant, entre, guide, og mange gange færge eller bro m.m. Vores heldagstur i efteråret blev som forventet, en stor succes. Turen gik til Lolland med besøg på Femern Bælt Udstillingen.
Brohuset er stadig under ombygning (etape 3) og det vil det være i det meste af 2025. man forventer en afslutning af indendørs arbejdet omkring august - september 2025 hvorefter man vil gå i gang med udendørsområdet som forventes færdig engang i 2026. Vi er kommet okay igennem det første år, når man tænker på den store ombygning. Det vi er mest ramt af, er hovedindgangen til nummer 45, som er lukket ind imellem, men der er så åben på nordsiden (mod NEXT) der er en rampe så man kan komme ind med rollator og el scooter. Vi har et samarbejde med byggeledelsen som holder os orienteret. Vi opdaterer med indlæg på vores Facebookside Ældre Sagen Ishøj. Når der er ændringer i hverdagen på byggepladsen. Den 27 september afholdt Ishøj Kommune en fest for nogle få frivillige (23 ud af 112) af Ældre Sagens frivillige havde mulighed for at deltage, og det er ikke ok. Bestyrelsen besluttede ikke at deltage i festlighederne.
Vi afholder selv en frivillighedsfest den 14. februar hvor alle vores frivillige bliver inviteret pr. brev i slutningen af 2024. Sidste år deltog 92 af vores 112 frivillige, vi håber på en gentagelse af succesen fra sidste år. Husk at sætte kryds i kalenderen hvis du er frivillig.
Ældreloven, har vi ikke hørt meget til. Jeg er af den opfattelse, at man ønsker at koble sundhedsreformen sammen med ældreloven, derfor vil det trække lidt ud.
Pension: I det sidste lange stykke tid har en stor del af vores medlemmer med rette været godt sure på folketinget, og flere er kommet med ideer og forslag hvordan pension udbetalinger skal være i fremtiden. Ældre Sagen har også kæmpet en kamp uden det store resultat i første omgang.
I slutningen af august var ældreministeren Mette Kierkgaard på besøg på biblioteket. Jeg skrev ud på forskellige facebooksider som hovedsagelig henvender sig til seniorer, den blev læst af over 700. Ældreministeren havde afset en time til at tale med borgerne fra Ishøj om f.eks. ældrelov og pension udbetalinger. Der kom to, Karin og jeg. Karin som også er fra bestyrelsen. Ministeren havde hele sit følge med, men de havde ikke taleret, ministeren var jo kommet personligt for at tale med seniorerne fra Ishøj, men hvor blev de af? Karin og jeg fik vendt rigtig mange ting omkring ældre og Ishøj. Mette ville næsten ikke gå, så ældreloven er ikke glemt skulle vi hilse at sige.
I Ishøj arbejder man på at få etableret teams i hjemmeplejen, som er en udløber af ældreloven, og det skulle være klar til januar- februar 2025. Dette betyder at man ikke får nær så mange besøg af forskellige ansigter i hjemmet i fremtiden.
Vi genoptager vores åbent hus-arrangementer den 6. januar fra 19-21. Et tilbud til alle i Ishøj, som har lyst til at høre om Ældresagen og især om Ældres Sagen Ishøj. Der er afsat tid til debat/spørgsmål fra de fremmødte. Se mere inde i bladet.
Sluttelig en kæmpe tak til alle vores medlemmer for den store opbakning, også en tak til bestyrelsen/suppleanter og vores mere end 100 frivillige som får hverdagen til at fungere.
Alle vores medlemmer og deres familier, ønskes en rigtig glædelig jul. samt et lykkebringende nytår.
Mange hilsner: Per Nørskov, formand i Ældre Sagen Ishøj
Sidst opdateret 03.12.2024