Søg på lokalafdelingens hjemmeside
Logo

Flex-transport

Mange af vores medlemmer har brug for flextransport, og vi får en del henvendelser om de problemer, det giver.

Det er vigtigt at gøre sig klart, at flextransport ikke er én ordning, men 6 forskellige.

Flexpatient er kørsel til og fra sygehuset og undersøgelse for siddende patienter.
Transporten bestilles hos regionen og er uden egenbetaling, men hvis du kan klare transporten selv, f.eks. i egen bil eller med bus, er du ikke omfattet af flexpatient.

Flexkommune er et tilbud, hvor borgere, der af kommunen er visiteret til ordningen, kan få transport til læge, speciallæge og kommunal genoptræning. Flexkommune er uden egenbetaling og skal bestilles gennem kommunen.

Flexhandicap er for bevægelseshæmmede, blinde eller svagtseende. For at blive omfattet af ordningen, skal borgeren søge om det hos kommunen. Ordningen gælder for alle for kørsel, men er med en mindre egenbetaling.

De tre øvrige ordninger er ikke specielt brugbare for Ældre Sagens medlemmer.

En flextur ender som hovedregel ved hoveddøren. Hvis du har brug for hjælp til at komme ind, er det vigtigt at gøre opmærksom på det ved bestillingen eller på sygehuset, hvor de bestiller hjemtransport til dig

Sidst opdateret 04.10.2024