Vågetjeneste
Det kan du bruge vågetjenesten til
Vågetjenestens frivillige giver ro og tryghed gennem nærvær. Den frivillige sidder i værelset hos den døende og opfylder behov for tavshed, samtale, læsning eller sang og tilkaldelse af hjælp.
Vågetjenesten kommer både i private hjem, og når hjemmet er en del af et plejecenter eller plejehjem. Den frivillige kan yde støtte, når pårørende har brug for aflastning, ikke kan være tilstede eller hvis der ingen pårørende er.
Alle kan benytte vågetjenesten. Det er gratis, og man behøver ikke at være medlem af Ældre Sagen.
Har du brug for lidt afløsning til at sidde ved en døende, så kontakt vågetjenesten, eller hvis du overvejer at blive en del af vågetjenesten.
Du kan altid komme i kontakt med den ansvarlige for vågetjenesten - se navn og telefon nummer på nedenstående.
Sidst opdateret 17.10.2024