Søg på lokalafdelingens hjemmeside
Logo

Telefonven

Bliv eller få en telefonven.

null

Savner du hyggelige samtaler. Så meld dig hos Ældre Sagens Telefonvenner og giv dig selv og et andet menneske glæden ved en hyggelig samtale.  

Det er for dig, der ønsker en telefonven, der ringer til dig med jævne mellemrum. Og for dig, der gerne vil sprede glæde og ringe op til en, der savner selskab og en at tale med. I bestemmer selv, hvor ofte og hvor længe I har lyst til at snakke sammen.

Hvis nogen i din familie gerne vil have en telefonven, men ikke selv kan tilmelde sig, kan du sagtens gøre det for dem. Husk, at det skal være aftalt med vedkommende, at du gør det.

 

Bliv telefonven – jeg vil gerne ringe en op

Få en telefonven – jeg vil gerne ringes op

Tilmeld dig pr. telefon

Du kan også tilmelde dig på telefon 8282 0300. Telefonen er åben hverdage kl. 9-15. 

Kom godt i gang

Hvis du allerede er tilmeldt som telefon eller -vært, så læs guiden til, hvordan du kommer godt i gang.

Læs "Guide til Ældretelefonen"

SPØRGSMÅL OG SVAR OM TELEFONVENNER

 

Hvad er forskellen – hvem ringer til hvem?

Du kan blive frivillig telefonven i Ældre Sagen og være den, der ringer op og starter samtalen med ældre, der savner selskab. Når du bliver frivillig telefonven, bliver du matchet med en person, som du skal ringe til. Du bestemmer selv, hvor ofte du gerne vil ringe op.

Eller du kan få en telefonven og være den, som bliver ringet op for at få en hyggelig snak. Når du får en telefonven, bliver du matchet med en person, som ringer til dig efter aftale.

 

Hvor gammel skal man være?

Du skal bare være fyldt 18 år for at være telefonven – uanset om du ringer op, eller er den, der modtager opkaldet.

Hvordan får jeg svar på, om jeg er blevet matchet med en telefonven?

Du bliver kontaktet af en frivillig på telefon med kontaktoplysninger på din telefonven.

Skal man være medlem for at være frivillig telefonven – eller for at få en opringning?

Alle kan benytte sig af tilbuddet. Du behøver ikke være medlem af Ældre Sagen.
 
 

Må jeg gerne tilmelde et familiemedlem, som ikke selv kan finde ud af tilmeldingsproceduren?

Ja, hvis vedkommende selv er orienteret om det og er interesseret i at få en telefonven, så må du meget gerne hjælpe.
 
 

Får man løn for at være telefonven?

Nej, at være telefonven er frivilligt og ulønnet.
 

Er det kun folk, der bor alene eller ensomme, der kan få en telefonven?

Nej. Alle kan få eller blive telefonvenner.
 
 

Hvor længe er man telefonven?

Du er telefonven, så længe du selv har lyst. Hvis du ønsker at stoppe som telefonven, så giv gerne besked via Ældretelefonen på telefon 8282 0300.

Husk også at give besked til din telefonven om, at du stopper.

 

Må man bruge Facetime-opkald eller andre slags videoopkald?

 

Ja, det bestemmer I selv. Men vi anbefaler, at I starter med almindelige telefonopkald og lærer hinanden lidt at kende først.

Sidst opdateret 03.05.2023