Vågetjenesten
Er du pårørende til en døende, kan du have behov for at få et pusterum af og til. Fx i nattetimerne. Vågetjenestens frivillige sørger for, at din nærmeste ikke ligger alene, og giver nærhed, ro og tryghed til dine nære, mens du får et hvil.
Formålet med vågetjenesten er at give menneskelig ro og tryghed gennem nærvær i eget hjem eller plejebolig. Tilbuddet er alene tænkt som en menneskelig støtte og aflastning i hjemmet for den døende og dennes pårørende. Vi tilbyder vagter på 4 timers varighed, som kan forlænges.
Vi udfører ikke pleje, men vil tilkalde hjælp hvis der er behov.
Frivillige vil sidde hos den døende og forsøge at dække de behov der måtte være. Det kan være samtale, læsning eller blot det at holde i hånd for at skabe tryghed og være stille sammen.
Ring venligst dagen før hjælpen ønskes.
Jannie Norrland, 70 27 80 90, Jannienorrland@gmail.com
Bedst formiddag.
Sidst opdateret 04.11.2024