Søg på lokalafdelingens hjemmeside
Logo

Frivillig Følgeven

Bliv frivillig Følgeven og hjælp ældre borgere ind i et allerede eksisterende fællesskab.

null

Som Følgeven hjælper du en ældre borger ind i et fællesskab. Det kan være i et af Ældre Sagens egne fællesskaber, i en anden forening, på et plejecenter eller i et aktivitetshus. Ældre Sagen i Randers, Assentoft og Purhus står sammen med Team Frivillighed (Randers Kommune) om dette tilbud, som henvender sig til alle ældre borgere i kommunen, som synes det er svært at komme afsted til sociale aktiviteter alene.

Sådan fungerer det:
  • Du bliver grundigt klædt på af Yvonne Nebeling Petersen fra Ældre Sagen Randers, inden dit første besøg hos en borger
  • Ved dit første besøg hos den ældre vil en koordinator fra Team Frivillighed deltage, som har overblikket over de mange aktiviteter for ældre. Sammen finder vi et egnet fællesskab
  • Du ringer til tovholderen på det fællesskab, I har valgt, og fortæller hvornår I kommer første gang
  • Herefter følger du den ældre og deltager i en aktivitet sammen med ham/hende i en afgrænset periode (2-5 gange)
  • Du og den ældre bliver taget godt imod af andre frivillige til den valgte aktivitet
  • Den ældre afholder alle eventuelle udgifter forbundet med enten selve aktiviteten eller transporten derhen. Du får overblik over, hvilke transportmuligheder den ældre kan gøre brug af, så du kan hjælpe ham/hende, hvis der er behov for det
  • Når den ældre er kommet godt ind i det nye fællesskab, trækker du dig igen - og kan hjælpe en ny ældre godt på vej, hvis du har lyst

Er du blevet nysgerrig og gerne vil høre mere om at blive frivillig Følgeven, så kontakt:
Yvonne Nebeling Petersen fra Ældre Sagen Randers på tlf. 21 56 10 39 eller mail: yvonne@nebeling.dk

 

Hvis du kender en ældre, der kunne have brug for at få en frivillig følgeven, kan du læse mere om hvordan her: www.randers.dk/følgeven

Sidst opdateret 23.10.2024