Ældre- og Sundhedspolitisk netværk
Kommune, der dækker Ældre sagen i Randers, Assentoft og Purhus (ÆSR)
Ældreplejen er under pres både nu og i fremtiden pga. flere ældre og besparelser i kommunerne. Det er svært at skaffe kvalificeret arbejdskraft samtidig med, at kommunen skal overtage flere sundhedsopgaver fra sygehusene uden at have de nødvendige ressourcer.
Andre befolkningsgrupper er gode til at få deres ønsker og behov igennem hos politikere og administratorer. Vi ældre har behov for at blive bedre hørt og mere inddraget lokalt.
Mange spareforslag bliver i tiden fremført. Rengøringsintervallet hos svage ældre, klippekortordningen, nedlæggelse af busruter m.v. Er det værdig ældrepleje?
Derfor vil Ældre Sagen i Randers Kommune gerne danne et netværk og forum, hvor vi kan drøfte og tage vare på omsorgs- og sundhedstilbuddene i vores kommune samtidig med, at vi kan give relevant information videre til Ældre Sagens hovedkvarter.
Vi vil på sigt invitere politikere, administratorer og eksperter til møder. Vi vil holde øje med kommunens indsatser og kvalitet, samt indsamle fortællinger fra borgere der har behov for kommunens hjælp.
Vi vil diskutere nye ideer og se på, om andre kommuner gør noget vi kunne adoptere i Randers.
Som deltager i ÆSR kan du en være en borger i Randers Kommune, der interesserer sig for emnet. En nuværende eller tidligere kommunal- eller ældre/sundhedsmedarbejder, nuværende eller tidligere ansat i sundhedsvæsnet eller pårørende med noget på hjertet.
Så hvis du kunne tænke dig at blive en del af ÆSR, så udfyld nedenstående med navn, telefonnummer og mailadresse, så vi kan informere dig om det første opstartsmøde.
Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte bestyrelsesmedlem i Ældre Sagen Randers Klaus Bræmer-Jensen på tlf.: 40 37 71 44 eller mail: klaus@braemer.dk
Tilmelding til information om første møde:
Navn:………………………………………………………………………………………
Telefon:…………………………………………………………………………………..
Mailadresse:…………………………………………………………………………….
Tilmelding kan også ske ved at sende en e-mail til: klaus@braemer.dk
Sidst opdateret 08.03.2024