Rejser og ture
1-dags tur Ærø i det Fynske Øhav
Tilmelding
Tilmelding starter d. 07.08.2025 kl. 09.15
Lokalafdeling
Ringsted
Hvem
For alle
Pris medlemmer
898 kr., inkl. bus, det der er beskrevet under turen samt turhjælpere
Pris ikke medlemmer
998 kr., inkl. bus, det der er beskrevet under turen samt turhjælpere.
Hvornår
06.09.2025 kl.08.00-20.30Mødested
Sct. Bendts Kirkeplads, Sct. Bendtsgade, Ringsted.
Beskrivelse
Ældre Sagen Ringsted i samarbejde med Edelskov Bus tilbyder en spændende 1-dag på Ærø. Ærø er en Ø i det Fynske Øhav, beliggende ved indgangen til Lillebælt. Øen er på i alt 88 km2. Der bor 6.000 indbyggere på Øen (2023) med Marstal og Ærøskøbing som de 2 største byer.
Udflugt til Ærø i det Fynske Øhav
Lørdag, den 6. september 2025
Kl. 08.00
Start fra Sct. Bendts Kirkeplads med kurs mod Storebæltsbroen til Svendborg hvorfra vi sejler kl. 10.00. Under busturen serveres kaffe og rundstykke med pålæg eller ost.
Kl. 11.15
Vi ankommer vi til Ærøskøbing og bliver modtaget af en ægte Ærø-borger, som kender og ved alt om hvad der rører sig på Øen. Allan Harsbo vil være vores guide hele dagen. Vi starter med at køre langs det sydfynske Øhav mod Vest-Øen, forbi Borgnæs Vindmølle og Skovby til det Hertugelige Jagtslot ”Søbygaard”, bygget ag Hertug Hans. Vi fortsætter mod Søby og passerer den aktive erhvervs og færgehavn med Ærøs største arbejdsplads Søby Værft.
Vi fortsætter igen mod Bregninge og gør holdt ved butikkerne Ærø sæbe og Uldgården, der handler med uld, tøj og souvenirs.
Videre mod Voderup Klint hvor vi stopper og ser unikke og smukke sted, der breder sig som en arena ned mod Østersøen. I godt vejr kan vi se Als mod sydvest og den tyske østersøkyst mod syd. Mulighed for en tur ned ad klinten.
Kl. ca. 12.30
Frokostplatte inkl. 1 stor fadøl eller vand på Ærø Bryggeri (Tidligere Riise bryggeri).
Efter frokost (tidspunkt bliver oplyst ved frokosten) kører vi videre mod Øst-Øen forbi Skt. Albert hvor vi får historien om den katolske Kirke og Fæstning. Vi passerer også herresædet Graasten hvorfra Hertug Christian indtil 1633 med hård hånd styrede Ærø i et samlet hertugdømme og lancerede ni-stribede Ærø Flag. Vi er snart i den gamle Søfarts by Marstal hvor vi gør et kort ophold og indsnuser den maritime stemning på havnen.
Kursen sættes nu mod Ærøskøbing og efter introduktion af guiden er det tid til en spadseretur ad de brostensbelagte gader i den gamle og utrolig velbevarede by, der i 2003 fik Europas Nostra prisen som en af Europas bedst bevarede byer og af Naturstyrelsen er udnævnt til ”Nationalt klenodie”.
Der vil blive serveret kaffe/te i bussen på turen rundt på øen.
Kl. 16:45
Vi siger på gensyn til Allan og sejler fra Ærøskøbing til Svendborg og drager mod Ringsted.
Kl. 20.30
Forventes at være tilbage ved Sct. Bendts Kirkeplads efter en pragtfuld dag i det fynske.