Søg på lokalafdelingens hjemmeside
Logo

Årets frivillig i Ældre Sagen

Ældre Sagen Ringsted har kåret Anne Karsvang til Årets Frivillig 2024.

null

 Anne Karsvang har i ca. 15 år stået for Ældre Sagens etablering af 2 gåhold - også kaldet mandags og onsdags holdet. Anne er turleder for onsdagsholdet og er altid til stede når holdets deltagere skal ud og gå - dog holder Anne også ferie på visse tidspunkter og så er der sørget for afløsning - så der er altid en turleder til stede hvilket er Annes store fortjeneste.


Anne er også meget socialt anlagt - hvilket gå-deltagerne tydeligt mærker. På de enkelte ture snakker Anne altid med flere af deltagerne og det er alt Anne gerne vil tale om medens vi går - hvordan vi har det rent fysisk, eventuelle begivenheder som er foregået og meget andet. Over tid har Anne indført, at hvis ikke alle kan gå hele turen - så holder Anne 2 til 3 stop og dem der ikke kan gå med længere kan melde fra og gå hjem til Hyldegården med tak for i dag.

Nye deltagere bliver modtaget meget fint af Anne - de bydes velkommen til Ældre Sagens gåhold, og de får en kort orientering om de aktiviteter/regler vi har på turene. Det kan ske for nyankomne at de efter 1 eller 2 gåture ikke kommer nogle gange senere, så ringer Anne til de deltagere som er blevet væk for at høre om der er sket et eller andet siden de ikke er kommet, der er så formentligt en årsag til det - altså en god stor social måde at takle de eventuelle problemer der måtte være for de enkelte - det medfører jo også, at de enkelte gå-deltagere ved hvordan Anne er i det daglige - en aftale er en aftale og det holder Anne sig meget til.

Anne er flink til, at informere nyt omkring Ældre Sagen ud til alle gå-deltagerne, fra vi starter gåturen fra Hyldegården og nye informationer gentages nogle gange så alle kan høre dem.

Nye ideer og måder kan man altid forslå Anne - i nogle år har det været fast kutyme at gåholdet 2 gange i løbet af gå-perioden (december og maj) mødes på en café til en kulinarisk oplevelse, hvor vi ønsker Anne tak for turene og velkommen til næste år.

Det er bare nogle af de store livtag Anne tager på sin vej. Udover gåturene er Anne også at finde i Fit&Sund fitness center, hvor Anne er instruktør i spinning og holdtræning, så det er en stor lokal idrætspersonlighed vi hermed indstiller til årets frivillig.

Indsendt af Henning Clausen og Erik Pedersen

Og vi i bestyrelsen er meget taknemmelig for den store indsats med at få hjemmesiden opdateret og redigeret, at få overblik over vore aktiviteter og aktivitetsledere.
Indimellem får du også tid til at være turleder i forbindelse med ture/rejser.

Tillykke med titlen, Anne - der er velfortjent.

 

 

 

 

 

 

 

 

Sidst opdateret 17.11.2024