Ældretelefonen
Ældretelefonen
Den 3. juni 2024 åbnede Ældre Sagens nye samtalelinje, Ældretelefonen.
Her vil Ældre Sagens frivillige sidde klar til at tale med personer, der har brug for at ringe anonymt og tale om det, der fylder i deres liv.
Det kan være problemer med ensomhed, en ægtefælles eller egen sygdom, økonomi eller bekymringer vedrørende børn og børnebørn.
Med andre ord alt det, der fylder i ældres liv, det være sig stort som småt!
Ældretelefonen er en samtalelinje, altså IKKE rådgivning. Men i den anden ende af ledningen vil være et menneske, der lytter, er omsorgsfuld og nysgerrig på, hvad man måtte have på hjerte.
Det er Ældre Sagens håb, at medlemmer, der har brug for en at tale med. vil benytte Ældretelefonen, som er støttet af TrygFonden.
Telefonen er åben mandag til fredag kl. 09.00-15.00.
Ring 32210210!
Sidst opdateret 14.07.2024