Nordea og politi tager kampen op den 17. maj
Nordea, Ringsted afholder tirsdag den 17. maj 2022 kl. 9.30 i Nordeas lokaler på Torvet 12, Ringsted sammen med Midt- og Vestsjællands Politi et informationsmøde, der sætter fokus på, hvordan man kan undgå at blive udsat for bedrageri. På informationsmødet vil deltage repræsentanter fra politiet, Ældresagen og Nordea.
”I Nordea oplever vi en stigning i antallet af sager, hvor folk bliver svindlet for flere tusinde kroner af bedragere, som er så overbevisende, at det kan være svært for vores kunder at gennemskue”, fortæller Heidi Wolfhagen, filialdirektør hos Nordea i Ringsted, ”vi har fokus på dette voksende problem, som det faktisk er muligt at forebygge, idet ganske simple råd kan sætte en stopper for den udspekulerede svindel”.
Politiet vil således på mødet fremlægge eksempler på sager og komme med gode råd og vejledning, så man kan undgå at blive udsat for disse bedragerier.
Alle er velkomne, og man behøver ikke være kunde hos Nordea for at deltage. Der er plads til 100 personer. Tilmelding efter ”først til mølle” princippet kan ske ved personlig henvendelse hos Nordea, Ringsted på Torvet 12, pr. telefon på 55 46 59 48 eller på mail til FP2520@nordea.dk
Lene Tue Båstrup
Vicefilialdirektør
Sidst opdateret 19.10.2022