Søg på lokalafdelingens hjemmeside
Logo

Samtalegrupper for pårørende til demente borgere den 20. og 21. marts

Mandag den 20.marts 2023 vil det første hold mødes kl. 10.30 til 12.30.
Tirsdag den 21.marts 2023 vil det andet hold mødes kl. 16.00 til 18.00.

Ældre Sagen Ringsted etablerer nu samtalegrupper for pårørende til demente borgere.

Demens kan ramme hele familien, jobbet, det sociale netværk og fremtidens drømme. Som pårørende er man nært knyttet til en person, fx en ægtefælle, et familiemedlem eller en nær ven, der er svækket eller svært udfordret af demens.

Når pårørende møder andre i samme situation, oplever de, at de ikke er alene. De kan dele tanker og følelser med hinanden og blive mødt med gensidig forståelse.

Ældre Sagen, Ringsted etablerer nu to samtalegrupper til 10 pårørende til borgere med demens. Der vil være tale om delvist lukkede grupper, hvor en gruppe mødes om formiddag, og en anden gruppe mødes om eftermiddagen. Grupperne mødes fire gange med 14 dages mellemrum, derefter en gang om måneden, ligeledes fire gange. Bliver der behov for flere grupper, skal der minimum være fem deltagere, ellers vil der blive oprettet ventelister. Efter et aftalt antal forløb med en coach bliver grupperne selvkørende med mulighed for støtte fra Ældre Sagens demenscoach. Man behøver ikke være medlem af Ældre Sagen for at være med.

Det at deltage i et gruppeforløb kan komme til at betyde noget helt særligt for deltagerne. Her er plads til at tale om de svære følelser, og det hjælper at høre om andres erfaringer og fortælle om sine egne. Ved at lytte til andre pårørende og selv fortælle forstår man sig selv bedre og føler sig mindre alene.

Mandag den 20.marts 2023 vil det første hold mødes kl. 10.30 til 12.30.

Tirsdag den 21.marts 2023 vil det andet hold mødes kl. 16.00 til 18.00.

Vil du vide mere om disse pårørendegrupper, er du velkommen til at kontakte demensgruppen: Marianne Haslund på 6016 6675,

Karina Sparrewath på 6094 7786 eller Arne Mielcke på 4092 4060

Sidst opdateret 19.11.2023