Søg på lokalafdelingens hjemmeside
Logo

Svendborg og Odense den 23. maj

Salg af billetter fra 13. april

På tur til Svendborg og Odense med Ældre Sagen.

Tirsdag den 23. maj 2023 med afgang fra Sct. Bendts Kirkeplads kl. 08.00 byder Ældre Sagen, Ringsted i samarbejde med Edelskov Bus A/S på en tur over Storebælt til i første omgang Svendborg.

Her ligger Danmarks eneste fredede og Nordens bedst bevarede fattiggård, som i dag er museum. Her i Danmarks Forsorgsmuseum fortælles historien om mennesker på livets skyggeside og om, hvordan samfundet har behandlet sine allersvageste.

Efter en guidet rundvisning på stedet køres videre til Fangel Kro, hvor  frokosten bestående af sild og æggekage indtages, inden der aflægges besøg på Danmarks Jernbanemuseum i Odense.

På en guidet rundtur inviteres selskabet her til et kig ind i de royale vogne, til et nostalgisk gensyn med træsæderne i den to-etages Klampenborgvogn, til muligheden for at stå i førerhuset på damplokomotivet fra 1954, og, da man nu er i Odense, ikke mindst til en udstilling om H. C. Andersens togrejser.

Omkring kl. 16.00 påbegyndes hjemrejsen med forventet ankomst i Ringsted kl. 18.00

Billetsalget til turen indledes torsdag den 13. april kl. 10.00 i Ældre Sagens kontor på 2. sal i Hyldegården, Hyldegårdsvej 42, Ringsted. Der udleveres kønumre fra kl. 09.00, dog max 2 billetter pr. nummer.

Ældre Sagen ser frem til en dejlig forårstur til skønne Fyn.

CO/29.03.23

Sidst opdateret 19.11.2023