Søg på lokalafdelingens hjemmeside
Logo

Den 3. alder den 22. august

Salg af billetter fra 3. august

Den 3. alder i Ældre Sagen.

Ældre Sagen, Ringsted begynder foredragssæsonen 2023-24 i Hyldegården tirsdag den 22. august kl. 19.00 med et besøg af forfatter og foredragsholder Hanne Faldborg, som vil berette om den såkaldt 3. alder.

Hanne Faldborg fortæller om baggrunden for emnet, at hun blev bedt om at lave et foredrag til en højskole om seniorliv, men at det eneste, hun havde hørt fra nybagte pensionister, var ordene, at ”de aldrig havde haft det så godt som nu og aldrig tidligere havde haft så travlt”, og det var der jo ikke meget kød på!

Men en psykolog fortalte hende, at en hastigt stigende gruppe af seniorer har en trist hverdag, og at forskere i de senere år har dokumenteret, at over en halv million danskere ofte eller hele tiden føler sig ensomme, og 65.000 af dem så ensomme, at det kan være livstruende. Og dermed blev sagen en ganske anden. For her var der for Hanne Faldborg et område at tage fat i og rette op på!

Hanne Faldborg vil således med sit foredrag ”Gøre den 3. alder til livets bedste” og give sine tilhørere en regulær indsprøjtning med inspiration, energi og nye vinkler, så seniorlivet ikke ender i et frit fald, men i et frit valg!

Billetter til foredraget kan erhverves i Hyldegården, Hyldegårdsvej 42, Ringsted fra torsdag den 3. august i kontortiden kl. 10.00-12.00 enten ved personlig henvendelse eller pr. telefon til 2036 4462. I sidstnævnte tilfælde med betaling via MobilePay. Billetter kan specifikt for dette foredrag ligeledes købes via Ældre Sagens hjemmeside!

Ældre Sagen håber på, at tilhørerne efter kaffe, kage og foredrag går glade og opløftede hjem, klar til at tage fat på et perspektivrigt seniorliv.

CO/17.07.23

Sidst opdateret 19.11.2023