19. august 2021: Udflugt til Silkeborg Papirmuseum
I 1844 lå Silkeborg øde hen, men så kom Michael Drewsen og anlagde en papirfabrik. Fabrikken fik stor succes og få år efter voksede byen frem.
Silkeborg Papirfabrik var Danmarks fin-papirfabrik med produktion af de fine kvaliteter herunder det fine af det fineste, håndgjorte papir med eller uden vandmærke.
I Bøttebygningen blev det håndgjorte papir skabt bl.a. til pengesedler, f.eks. 500 kr sedler.
Vi fik vist arbejdsgangene af guider, der vidste meget om papirfremstillingen og hvordan man lavede vandmærker til bl.a. de kongeliges brevpapir, kommunalt brevpapir og brevpapir til private firmaer.
Vi fik også lov til selv at prøve at lave papir. Efter endt gennemgang fik alle et stykke papir med hjem med vandmærke af Tollundmanden.
Turen sluttede med kaffe/te med kringle og æblekage på Signedminde Kro.
Tekst: Lisa - Foto: Svend
Sidst opdateret 28.09.2021