Søg på lokalafdelingens hjemmeside
Logo

16. juni 2022: Gråsten Slot

Torsdag den 16. juni kørte Rybussen mod Gråsten Slot med 54 forventningsfulde gæster. Undervejs blev der holdt pause, så man kunne nyde en kop morgenkaffe med rundstykke.

Ved ankomsten til Gråsten ventede guiden, som fortalte om slotskirkens spændende historie.

Efter en times info gik alle til Den Gamle Kro i Gråsten, hvor menuen stod på gammeldags oksesteg med grøntsager, kartofler og en sønderjysk variant af stuvet hvidkål. Desserten var appelsinfromage.

Efter frokost kørte bussen videre til den kongelige køkkenhave, hvor der var tid til at nyde den store have med frugttræer, grøntsager og blomster.

Efter besøget i Gråsten gik turen til honningkagebyen Christiansfeld, hvor eftermiddagskaffen blev indtaget i et dejligt parkanlæg. Flere skulle også lige have honningkager med hjem.

Efter en begivenhedsrig dag gik turen retur mod Låsby og Ry, hvor vi var tilbage igen ca. kl. 18.

Sidst opdateret 19.06.2022