Søg på lokalafdelingens hjemmeside
Logo

8. juni 2023: Udflugt til Alrø og Horsens

Efter opsamling i Låsby og Ry kørte vi ad mindre veje til Ejer Bavnehøj, hvor vi var heldige at høre klokkespillet, nogle fandt også heksen Ma Ram, som fik skyld for alle dårligdomme i området.

Herefter gik turen til Alrø, hvor vi fik historien om stedet og spiste de store tarteletter. Indehaveren af stedet fortalte, at en person havde spist 5 tarteletter, men havde ondt i maven bagefter.

Efter besigtigelse af diverse kunstværker og løjerlige figurer gik turen videre til Horsens Statsfængsel, hvor 2 guider fortalte om stedets historie, bl.a. så vi cellerne og en arbejdscelle, hvor den indsatte samlede klemmer, lønnen var 11 kr i timen. Turens højdepunkt var nok en rekonstruktion af udbryderkongen Lorentzens tunnelindgang skjult bag en boghylde, udgravet med en ske. Han fik dog kun en uge på fri fod efter alt besværet.

Efter nogle dejlige oplevelser var vi hjemme igen ved 17.30 tiden

Sidst opdateret 30.08.2023