Søg på lokalafdelingens hjemmeside
Logo

E-læring: Bliv dus med din tablet eller pc

Vil du blive bedre til at bruge din pc eller tablet? Her er to kurser du kan følge på nettet hjemmefra.

Bliv dus med din pc

Du får mest ud af din computer, hvis du ved lidt om, hvordan den virker, og hvilke funktioner og muligheder den har. 

Hvis du for eksempel kun har prøvet at bruge en computer et par gange, eller hvis du bare gerne vil blive bedre til at bruge din computer, så er et e-læringskursus en god måde at lære mere. 

Sådan er kurset opbygget

Kurset "Bliv dus med din computer" er et e-læringsprogram. Det vil sige, at du lærer, mens du bruger din computer. Du kan sidde derhjemme eller et andet sted, mens du gør det. Du kan også dele kurset op i mindre bider.

"Bliv dus med din computer" indeholder 8 kapitler. Du kan tage kapitlerne en for en, som de passer til dig. Og du kan vende tilbage til et kapitel, hvis du gerne vil prøve det igen:

  1. Hvad er en computer?
  2. Hvad kan du bruge en computer til?
  3. Sådan bruger du musen.
  4. Sådan finder du rundt på din computer
  5. Sådan bruger du tasteturet.
  6. Sådan søger du på nettet.
  7. Sådan skriver og sender du en e-mail. 

Kurset er bygget op, så det er enkelt, overskueligt og brugervenligt. Du starter med at få en introduktion, så du får en grundlæggende viden om, hvad kurset indeholder. 

Undervejs får du også hjælp af en ekspert. Det er en figur i programmet, som forklarer de forskellige emner og giver ros og hjælp. 

Klik her for at komme til kurset "Bliv dus med din computer".

 

Bliv dus med din tablet

Kurset "Bliv dus med din tablet" er et e-læringsprogram. Det vil sige, at du lærer, mens du bruger din tablet. Du kan sidde derhjemme, men du gennemgår kurset. Du kan også dele kurset op i mindre bidder. Du behøver ikke gennemføre det hele på én gang.

"Bliv dus med din tablet" kurset indeholder 8 kapitler. Du kan tage kapitlerne en for en, som de passer til dig. Og du kan også vende tilbage til et kapitel, hvis du gerne vil prøve det igen:

  1. Introduktion
  2. Tablettens opbygning
  3. Skærmlås og koder
  4. Generelle funktioner
  5. Internet og netværk
  6. Apps og underholdning
  7. Hvad så nu?
  8. Værktøjskassen

Kurset er bygget op, så det er enkelt, overskueligt og brugervenligt. Du starter med at få en introduktion, så du får en grundlæggende viden om, hvad kurset indeholder.

Undervejs får du også hjælp af en ekspert. Det er en figur i programmet, som forklarer de forskellige emner og giver hjælp.

Gå til "Dus med din tablet" til iPad

Gå til "Dus med din tablet" til Android

 

Find mere læring på internettet

Hvis du har mod på mere, kan du finde mere e-læring i bibliotekernes samling af e-læringskurser om IT, som du kan bruge i din hverdag. 

Her kan du for eksempel finde små lette kurser i slægtsforskning på nettet, e-bøger, digital post, en række af det offentliges løsninger til selvbetjening og meget mere.

Find flere e-kurser på ekurser.nu 

 

Om kurset

It-virksomheden KMD har udviklet e-kurserne gratis i samarbejde med Ældre Sagen. Hensigten er at bidrage til, at flere i Danmark får glæde af it og de muligheder, som it byder på. Derudover har formålet været at blive klogere på mulighederne i forhold til at udvikle gode it-løsninger til danskerne i fremtiden på tværs af alder.

Sidst opdateret 28.10.2024