Demenskoret i Musikkens Hus
Har du set Demenskoret på DR.
Har du eller en, du holder af, demens? så er her en god mulighed for at være med i dejligt forum.
Demenskor et særligt tilbud til dig.
Koret startede i 2017 i et samarbejde mellem Alzheimerforeningen Nordjylland, Musikkens Hus og musikterapiuddannelsen på Aalborg Universitet.
Det er et unikt fællesskab, hvor mennesker med demens, deres familier og venner samles om musikken i en tryg og inspirerende atmosfære.
Fællessang stimulerer hjernen og kan skabe små øjeblikke af klarhed og glæde, som rækker langt ud over de enkelte sangstunder.
Demenskoret er ledet af engagerede musikterapistuderende fra Aalborg Universitet, som skræddersyr programmet ud fra sangønsker, der er indsamlet i Demenskorets ønskekasse.
Der er altid tid til en kaffepause, hvor I kan snakke og hygge med hinanden.
Arrangementerne varer ca. 45 minutter, og vi glæder os til at byde jer velkommen til en hyggelig stund fyldt med varme og sang.
Tilmelding
Der er fri entré, men tilmelding kræves.
Tilmelding skal ske senest 8 dage før til Alzheimerforeningen til Nadine Gridelet.
Tlf: 30 87 87 55
Mail: grideletnadine@gmail.com
Sidst opdateret 12.11.2024