Søg på lokalafdelingens hjemmeside
Logo

Er du mand og har du lyst til at synge i kor.

Stillingkoret vil gerne have nogle flere mandestemmer i et i øvrigt velsyngende og veletableret kor.  Du må gerne have prøvet det før, og nodekendskab er nok en god idé. Vi har som regel 2 større koncerter om året, sidste år havde vi en udsolgt julekoncert i Kulturhuset med orkester og solister og et rigt varieret juleprogram. Det agter vi at gentage i år.

Vi er ca. 50-55 medlemmer, og du vil møde en masse entusiastiske mennesker, som brænder for musikken, for at have det hyggeligt og for at give alt hvad vi har i os for at få det bedste resultat. Hvis du melder dig inden sommerferien er forbi, kan du nå at være med til julerepertoiret. Du kan melde dig hos vores leder Niels Jørgen Tranberg, som du kan ringe til hvis du er interesseret: 27 48 77 98

Sidst opdateret 30.06.2024