KONTAKT
Hvem er vi?
En præsentation af lokalafdelingen Skive-Spøttrup-Sundsøre.
Landsforeningen Ældre Sagen er stiftet i 1986. Foreningen er vokset ud af Ensomme Gamles Værn (EGV).
På landsplan februar 2024 er medlemstallet 982.885. Ældre Sagen er den hurtigst voksende forening i Danmark.
I Skive Kommune er der 2 lokalforeninger med i alt 8.103 medlemmer. I Sallingsund har man 1.092 medlemmer, og i Skive-Spøttrup-Sundsøre er medlemstallet. De 2 lokalforeningers samarbejde styres af et koordinationsudvalg.
Lokalbestyrelsen for Skive-Spøttrup-Sundsøre har 9 medlemmer og 2 suppleanter. Der kan tilknyttes frivillige med særlige opgaver til bestyrelsen.
Lokalforeningens bestyrelse, der vælges ved årsmødet hvert år i marts måned, organiserer foreningsarbejdet i udvalg eller grupper, som står for Ældre Sagens forskellige aktiviteter. De frivillige i Ældre Sagen er alle ulønnede, men får godtgjort udgifter til transport og andre udgifter i forbindelse med at være frivillig. Ældre Sagens tilbud til medlemmerne er betinget af, at der er er frivillige, der vil engagere sig i de forskellige aktiviteter. I øjeblikket er der i lokalafdelingen 145 frivillige knyttet til Ældre Sagen Skive-Spøttrup-Sundsøre. Nye frivillige tilbydes deltagelse i kursus om det at være frivillig. Det er landsforeningen, der afholder kurserne, hvor man bl.a. orienteres om tavshedspligt, omfanget af frivillighed, grænsefladerne til professionelt arbejde m.m.
I bladpakken, som medlemmerne modtager 5 gange om året, hedder et af bladene ”Det Sker”. Heri kan man finde lokalforeningens aktivitetsprogram. Arrangementsudvalget laver hvert halve år en folder, som oplyser om kommende arrangementer og aktiviteter. Folderen er fremlagt på Biblioteket, Aktivitetscentret, Møllegården m. fl. Desuden omtales lokalforeningens tilbud i en kvartalsannonce i Skive Folkeblad.
Se i øvrigt lokalforeningens nyhedsmail. Tilmelding: www.aeldresagen.dk/skive
Følg os på Facebook: Ældre Sagen Skive Spøttrup Sundsøre
Frivillige:
Ældre Sagens tilbud om social-humanitære aktiviteter og underholdende arrangementer og ture er planlagt og ledes af frivillige. Aktivitetsniveauet er således bestemt af, hvor mange frivillige, lokalforeningen har til disposition. Flere frivillige har fortalt, at det at være frivillig i Ældre Sagen ”bærer lønnen i sig selv”. Det at opleve en medborgers glæde ved et besøg, en skubbetur, en ledsagelse eller en udflugtstur eller hvad der nu er tale om, er så god en oplevelse, at engagement og vilje i den frivillige opgave styrkes.
At være frivillig vil sige at man påtager sig en opgave i et af de mange interesseområder. (Se oversigten). Det handler om lyst, interesse, engagement og ansvar. Ældre Sagens frivillige er ulønnede, men udgifter til telefon, transport, kurser m.m. godtgøres. Landsforeningen Ældre Sagen tilbyder nye frivillige at deltage i kursus, hvor man bl.a. hører om tavshedspligt, om grænseflader til det professionelle personales arbejde på social- og sundhedsområdet, om samarbejde med kommunens forebyggende medarbejdere m.m. Sagt direkte: Ældre Sagens aktiviteter (”hjælp”) på det social-humanitære og sundhedsmæssige område træder IKKE i stedet for professionelles arbejde.
Lokalforeningens aktivitetsniveau er afhængig af, hvor mange frivillige foreningen har til disposition.
Sidst opdateret 06.02.2024