Søg på lokalafdelingens hjemmeside
Logo

Vi har plads til flere omkring bridgebordene

Tre dage om ugen er der gang i hyggebridgen, og fra januar 2025 bliver det billigere at spille med!

I Ældre Sagen Solrøds Bridgeklub lægger vi vægt på det gode samvær og fællesskab, vi får ved at spille bridge.

Vi spiller i salen på Solrød Gl. Skole tirsdage, onsdage og torsdage, alle dage kl. 14-18 - vi er dog oftest færdige før kl. 18.

En del af os spiller flere gange om ugen og har hidtil betalt 100 kr. halvårligt per dag, men når vi starter en ny sæson igen tirsdag den 7. januar 2025, har Ældre Sagen Solrøds bestyrelse besluttet, at det kun skal koste 100 kr. halvårligt at spille - det vil sige, at det er muligt at spille enten en, to eller tre dage om ugen for kun 100 kr.

Det er sjovt og hyggeligt, der er plads til bridgespillere m/k på forskellige niveauer, og vi håber inderligt, at flere har lyst til at komme og være sammen med os omkring bridgebordene - især om tirsdagen, hvor vi har færrest spillere.

Vil du hellere spille onsdag og/eller torsdag, er du naturligvis også velkommen.

Du behøver ikke at have en makker for at tilmelde dig, men er I to, der kender hinanden og måske har spillet sammen før, bør I tilmelde jer som makkerpar.

Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte en af følgende fra styregruppen:

Birgit Alsing, tlf. 60 75 80 60 ved sms eller mail: birgit@gnisla.dk

Max Østergaard, tlf. 51 15 52 40 ved sms eller mail: max.ostergaard@mail.dk

Sidst opdateret 10.11.2024