Søg på lokalafdelingens hjemmeside
Logo

Tryghedsopkald

Få et opkald hver morgen, så du er sikker på at få hjælp, hvis du får brug for det. Måske vil du selv være opkalder? Kontakt Truls Avnstrøm på telefon 40 45 07 78.

Et tryghedsopkald vil sige, at du bliver ringet op hver morgen af en frivillig fra Ældre Sagen Stenløse, så du kan føle dig mere sikker i din hverdag. Især for dig der bor alene i dit hjem. Måske du har mistet din familie, eller de bor langt væk. 

Det er dejligt og trygt at have en, der ringer og siger "godmorgen" og sikrer, at alt er vel hos dig. Tryghedsopkaldet varer maks. 3 min.

Når du melder dig til et tryghedsopkald, oplyser du samtidig en person, som har en nøgle til dit hjem. Det kan være en ven, familiemedlem eller hjemmehjælper, så opkalderen kan ringe til den person, hvis du en morgen ikke tager telefonen, eller du har problemer. 

De frivillige har tavshedspligt. Det betyder, at jeres telefonsamtaler er fortrolige. Du kan derfor trygt fortælle det, du har lyst til i telefonen. Der kan være forskellige frivillige, der ringer dig op fra dag til dag. 

Det kan også være, du har lyst til selv at være tryghedsopkalder og være med til at gøre andre mennesker glade. 

Sidst opdateret 03.06.2024

  • Truls Avnstrøm

    • It-hjælper
    • Medlem af lokalafdelingens bestyrelse
    • Tryghedsopkald
    • Ture og rejser planlægning

    Mobil
    40450778