Søg på lokalafdelingens hjemmeside
Logo

Ældre telefonen

KONTAKT ÆLDRETELEFONEN, HVIS DU HAR LYST TIL AT FÅ EN TELEFONVEN

Få dig en telefonven

Savner du en at tale med?

Mange ældre har mistet kontakt til andre under corona, og føler sig isolerede og alene. Og det ser ud til, at vi skal igennem sommeren, før alle i Danmark er blevet coronavaccinerede.

Hvad med at få dig en telefonven? En at tale sammen med 1-2 gange om ugen. En, du kommer til at kende lidt nærmere efter hver samtale, og som giver dig og du hende eller ham lidt menneskelig kontakt over telefonen.

Det er den samme ven, du får tilknyttet, hvilket betyder, at I kan få skabt et mere personligt og fortroligt bånd til hinanden.

Der er mange, som er ensomme, som ikke har lyst til eller magter at bevæge sig ud. Med telefonvenner vil Ældre Sagen række ud til alle dem, som har brug for nogen at tale med. Og der er flere, end du tror!
Telefonvenskaber får humøret til at stige og bidrager til glæde, grin og gode historier. 

Sådan får du en telefonven
Er du interesseret i at få en telefonven, skal du ringe                                                                      til Ældretelefonen på 82 82 03 00.
Der er åbent alle hverdage klokken 9 til 15.

Det samme gælder, hvis du ønsker at være telefonven for en anden.

Sidst opdateret 21.09.2021