Årsmøde 2025
Til årsmødet 2025 i Ældre Sagen Sydthy var der ca. 185 deltagere. Årsmødet blev afholdt i Hørdum Hallen den 4. marts 2025.
Inden selve årsmødet blev der serveret hakkebøf med kartofler og sovs til de fremmødte.
Formanden (Jette Højberg) aflagde beretning for året, der var gået og denne blev godkendt. Derefter gennemgik Jytte regnskabet for 2024, der viste et lille overskud på godt 9.000 kr. Endelig fortalte formanden om foreningens planer for det kommende år.
På årsmødet blev de medlemmer til bestyrelsen, der var på valg, genvalgt, det drejede sig om Helle Odder, Lars Pilgaard, Marna Salmansen og Tove Pilgaard. Jytte M. Jensen blev genvalgt som suppleant. Jytte er også den nye kasserer i bestyrelsen. Conny Koldtoft blev desuden valgt som suppleant.
Den dygtige dirigent var Jørgen Møller Larsen, der er tidligere formand for Thisted-Hanstholm lokalafdeling, nuværende formand for Distinkt 1 (Nordjylland) i Ældre Sagen og sidder i landsbestyrelsen i Ældre Sagen.
Næste årsmøde vil blive afholdt den 3. marts 2026 i Vestervig-Agger Aktivitetscenter.
Sidst opdateret 06.03.2025