Kirkevandring Sønderhå Kirke
Sønderhå Kirke blev et meget interessant bekendtskab for en gruppe fra Ældre Sagen Sydthy, da de tirsdag d. 7 juli var til kirkevandring. Sædvanen tro var det museumsinspektør Charlotte Boye Andersen der holdt et rigtig godt fore drag om kirken og dens egenart. Det er noget specielt i Thy at der er et spedalskheds vindue, hvor de syge og gravide kunne følge med i gudstjenesten, da de var forment adgang til kirken. Der blev også fortalt meget omhyggeligt om donationer tilbage til 1300 tallet, hvor der på rigsarkivet i Viborg foreligger et skrevet notat.
De 26 fremmødte havde en god formiddag og der blev vist hensyn og holdt god afstand både i kirken, samt ved rundgangen på den flotte og meget velholdte kirkegård, og den efterfølgende komsammen ved Ældre Sagens grilltrailer. I Sønderhå havde de fundet en meget fin løsning til bevarelse af de gamle grav-sten, som sikkert kunne bruges andre steder. Det er dejligt igen at få lukket op for aktiviteterne siger Lars Pilgaard fra Ældre Sagen Sydthy, og håber på god opbakning til de næste, som er en rundtur i Hvidbjerg Klitplantage d.23-7, og der er også ved at komme gang i både Krolf og Minigolf, så det tyder på at vi nærmer os normalen.
Sidst opdateret 10.04.2024