Søg på lokalafdelingens hjemmeside
Logo

NY Ældretelefon hvor man kan være anonym

Her kan du læse om det nye initiativ fra Ældre Sagen

 

Ældretelefonen

Når livet slår knuder, eller du savner nogen at tale med, kan du ringe til Ældretelefonen.

Vi har alle brug for nogen at tale med om det, der fylder i vores liv. Nogle har venner og familie, de kan tale med, andre af os har ikke. Men alle kan føle sig alene af og til. Også selvom man har familie og andre tæt på, kan der være situationer og emner, som er svære at tale om med dem. Og meget føles lettere, når man deler det med andre. 

På Ældretelefonen kan du ringe anonymt med lige det, der fylder og er svært for dig. Det kan være ensomhed, en ægtefælles eller egen sygdom, ønsket om at se sine børnebørn eller noget helt andet. 

Ældretelefonen 32 210 210
Åben mandag-fredag kl. 9-15

Ældretelefonen er en samtalelinje, ikke en rådgivning. I den anden ende af røret vil du møde et menneske, der har tid og ro til at tale med dig – en der lytter, er nærværende og nysgerrig på, hvad du har på hjerte og brug for.

Ældretelefonen er støttet af TrygFonden.

Bliv frivillig på Ældretelefonen

Kunne du have lyst til at blive frivillig på Ældretelefonen?

Læs mere om at blive frivillig på Ældretelefonen

Få en telefonven

Vi kan også hjælpe dig med at få en fast telefonven. Som telefonven bliver du matchet med en anden, der også savner gode og hyggelige samtaler med et andet menneske i dagligdagen.

Du og din telefonven bestemmer selv, hvornår og hvor ofte I vil snakke sammen, og hvad I vil snakke om.

Læs mere om at få en telefonven

Sidst opdateret 04.06.2024