Tillæg til Årsberetningen 2022
Tillæg til Årsberetningen 2022
Året 2021 har været et meget specielt år ..ikke mindst på grund af, at Coronaen har betydet nedlukning af mange aktiviteter i næsten ½ år. Mange ting er blevet sat på stand by. Bl.a. blev vores årsmøde i 2021 udsat til afvikling i august.
Koordinationsudvalgets beretning dækker derfor kun den efterfølgende periode, idet jeg på Årsmødet i august 2021 redegjorde for det arbejde, ÆldreSagen udførte i forbindelse med at få etableret vaccinationscentre i kommunen.
Men I skal naturligvis ikke slippe for min traditionelle indgangsbøn til hvert Årsmøde, idet jeg fortsat mener, at det er vigtigt at præcisere, at ÆldreSagen i alle forhold er en upolitisk interesseorganisation i såvel etnisk som religiøs henseende. ÆldreSagens hovedorganisation på landsplan arbejder for at sikre bedst mulige betingelser for ældre medborgere – en opgave, der også er pålagt ÆldreSagens lokalbestyrelser.
Dialogmøder:
Det formelle samarbejde med kommunens Sundhedsudvalg og ÆldreSagens repræsentanter fra Koordnationsudvalget bestående af 6 medlemmer omfatter normalt 2 årlige Dialogmøder. Men p.g.a. Coronasituationen er der kun blevet afholdt 1 møde...d. 23.06. Den tidligere fagchef for Sundhedsudvalget, Aase Koch, valgte at gå på pension i februar, så for bordenden sad den nye fagchef Torben Lindbæk-Larsen.Som vanligt havde vi fremsendt de spørgsmål, vi ønskede at drøfte med Forvaltningen. Spørgsmålene omhandlede som følger:
1. Problematikken vdr. de mange forskellige hjælpere den enkelte borger udsættes for.
2. Sikring af at medarbejderne er orienteret om, hvilke opgaver den enkelte borger er visiteret til.
3. En værdig kommunikation med den enkelte borger.
4. Tryghedsopkald
5. Problemer med dokumentering på mange af kommunes Plejecentre
6. De nye Fritidsjobberes jobfunktioner.
7. Uddannelse af de ”ikkeuddannede” medarbejdere i kommunen.
8. Spørgsmål om hvor mange af de ansatte i kommunens hjemmepleje og på plejecentrene er ufaglærte.
9. Hjælp til hjemmeboende, så de bliver tilmeldt vaccinationsstederne.
10. Spørgsmål om hvor mange plejekrævende beboere der er færdigvaccineret i Tønder.
11. Evt. problemstilling af at de fysiske forebyggende hjemmebesøg er erstattet af telefonopringninger.
12. Spørgsmål vedr. Budget 2022-25
Det efterfølgende Dialogmøde, der blev aftalt til d. 14.12.21, måtte desværre aflyses p.g.a. sygdom og afholdes derfor først d. 23.02.22.
Budget 2022-25
ÆldreSagen har i lighed med tidligere praksis udtalt sig til budget 2022 og har kommenteret følgende områder:
Udvidelsesforslag:
1. Digital sundhedsvejleding
2. Kompetenceudvikling
3. Digital understøttelse
Besparelsesforslag:
1. Lukning af tre plejeboliger på Leos Plejecenter
2. Specialbolig anvendt altlernativt
3. Etablering af fokuserede rehabiliteringsforløb
4. Øget fokus på længere tid i eget hjemmebesøg
5. Ændring af klippekortspuljen
6. Ændring af øvrige puljer
7. Etablering af Half-Way-Houses
8. - 9. Overvægtstilbud og forebyggende træning samt rygestop-
ÆldreSagens bemærkninger til de enkelte forslag kan læses på vores hjemmeside.
Desværre har vi endnu engang kunnet konstatere, at budgettet i forbindelse med det tidlige budgetseminar allerede var aftalt. Det var tydeligt – ikke mindst set i lyset af, at budgettet blev vedtaget i løbet af få dage – med de udvidelser og besparelsesforslag, der var fremlagt til udtalelse. ÆldreSagen oplever derfor, at man alt for sent i forhold til budgetforhandlingerne får mulighed for at udtale os til budgettet. I øjeblikket er høringsprocessen, som den foregår, at betragte som en skinproces – budgettet er vedtaget, inden høringssvarene kommer ind.
Ældrepolitiskemøde d. 26.10.22 Løgumkloster Forsamlingshus.
Året 2021 bød også på kommunalvalg til den kommende kommunalbestyrelse.
ÆldreSagen inviterede til valgmøde i Løgumkloster Forsamlingshus d. 26.10.21 fra kl. 19.00 – 21.00.
Desværre må vi konstatere, at det blev en meget begrænset succes. Ganske vist stillede alle partierne med kandidater – enkelte endda med spidskandidaterne for partiet. Men fremmødet var meget skuffende. De fremmødte var hovedsageligt partisoldater, der var mødt op for at støtte deres kandidater – man skulle se langt efter vore egen medlemmer. Det har naturligvis givet stof til eftertanke og en vigtig efterrationalisering. Vi må konstatere, at formen ikke er hensigtsmæssig. Stedet for mødet var ikke ideelt set i lyset af Tønder Kommunes store areal. Tidsrammen var for kort, når så mange politikere skulle have taletid til alene deres præsentation. Nogle politikere fik uforholdsmæssig megen taletid i forhold til andre. Annoncering af mødet var heller ikke dækkende. Der skal tænkes nyt, hvis ældrepolitiske vælgermøder skal have en gang på jorden og give mening – men det har man så 4 år til at få en konstruktiv løsning på.
Som afslutning skal bemærkes, at ÆldreSagens kamp for at få indført ændring af busruterne, så der blev direkte stop en gang dagligt ved Aabenraa Sygehus, desværre ikke lykkedes. Sidste møde med Sydtrafik blev afholdt d. 16.08.21 og medførte efterfølgende et skriftligt afslag på ændring af køreplanerne. Efter to års forgæves kamp henlægger vi derfor sagen.
Karen Hansen
Ældrepolitisk konaktperson
ÆldreSagen Tønder
Sidst opdateret 08.11.2024