Søg på lokalafdelingens hjemmeside
Logo

Livsmods- og sorggrupper

Har du mistet en, der står dig nær, og har du brug for at tale med nogen?

Ældre Sagen i København har oprettet en Livsmods- og sorggruppe som et tilbud til alle ældre, som har mistet en pårørende eller anden nærtstående person.

Gruppen, som består af 3-8 personer, plus to gruppeledere, mødes to timer ugentlig i Ældre Sagens lokaler i Valdemarsgade 8, 1665 København V. Gruppelederne har alle solid baggrund og stor erfaring med lignende arbejde fra et langt arbejdsliv.

Samværet i gruppen foregår ved at deltagerne hver især fortæller deres historie, og hvordan de har det, medens de øvrige deltagere lytter. Der er absolut tavshedspligt om, hvad der bliver talt om i gruppen.

Hvis du mener, det kan hjælpe dig at deltage i en gruppe, er du velkommen til at kontakte en af nedenstående gruppeledere, så vil du blive inviteret til en personlig samtale med to gruppeledere, inden du begynder i gruppen.

Ledere af Livsmods- og Sorggrupper er:

  • Merete Damm, 41 19 35 31
  • Ellen Lütken, 33 14 25 52

Sidst opdateret 30.09.2023